Vores løsning
"Fra forbrugernes side er der ingen tvivl. Forbrugerne ønsker et fiskeri, der er bæredygtigt, og at fisk skal være fanget bæredygtigt. Den hastige udbredelse af MSC-mærket er det mest krystalklare eksempel på dette."
Mette Gjerskov, Danmarks minister for
fødevarer, landbrug og fiskeri
november 2011
MSC blev grundlagt i 1997, da de to globale organisationer, WWF og Unilever gik sammen om at løse problemet med bæredygtige fisk og skaldyr. Sammen grundlagde de MSC.
MSC-løsningen er tredelt:
- Anerkende og belønne fiskerier som fisker bæredygtigt
- Samarbejde med fiskerier og kommercielle partnere om at opbygge et marked for bæredygtige fisk og skaldyr
- Give købere og forbrugere en nem måde at finde fisk og skaldyr fra bæredygtige fiskerier - det blå MSC miljømærke
Se MSC-løsningen i aktion
Se, hvordan det er gået for de fiskerier, der er blevet certificeret i løbet af de første ti år.
Fiskernes historier – Net Benefits 2009 (PDF, 8.20 MB, engelsk)
Ledere i fiskeindustrien og forhandlerne har budt MSC-standarden velkommen og tager allerede aktivt del – i dag er flere end 130 fiskerier frivilligt trådt ind i MSC-programmet, der fanges årligt millioner af tons af MSC-certificerede bæredygtige fisk og skaldyr, og forbrugere over hele verden vælger MSC-mærkede fisk og skaldyr.
Det stærkeste, mest effektive og forståelige certificeringsprogram
MSC fiskericertificering er en mulighed for alle fiskerier, der arbejder med vildtfangst – uanset størrelse, type og geografisk placering. MSC-programmet indbefatter ikke fiskeopdræt, og vores miljømærke findes derfor kun på vildtfangede fisk.
Fiskerier, der er certificeret under MSC-programmet, har gjort alt for at vise, at de lever op til MSC’s miljøstandard for bæredygtigt fiskeri. Standarden er baseret på tre kerneprincipper:
- Bæredygtighed i de udnyttede fiskebestande
- Bevarelse af det økosystem, som fiskeriet er afhængigt af
- Effektiv og ansvarlig forvaltning
For at blive MSC-certificeret skal fiskerierne frivilligt indvillige i at gennemgå en uafhængig, tredjeparts vurdering af et akkrediteringsorgan og et team af uafhængige eksperter, som afhængig af fiskeriets størrelse og kompleksitet vil aflægge flere besøg. Teamet indsamler og analyserer de videnskabelige data og stiller dem til rådighed for alle, som måtte ønske det (som fx statslige myndigheder, naturfredningsforeninger og videnskabsfolk). I slutningen af processen giver teamet en anbefaling af, om fiskeriet lever op til MSC-standardens tre kerneprincipper eller ej, og der offentliggøres en rapport på denne hjemmeside, som alle kan læse og evt. opponere imod, inden teamet udsender sin endelige vurdering af og rapport om fiskeriet.
Hvis certificeringsorganet bekræfter, at fiskeriet opfylder MSC’s miljøstandard for bæredygtigt fiskeri, kan fiskeriet søge om at sætte MSC miljømærket på sine produkter.
Kendskab til hvor vores fisk og skaldyr kommer fra
At kunne stole på at de fisk og skaldyr, du spiser, faktisk kommer fra en bæredygtig kilde, er alfa og omega for MSC-programmet, og det er derfor vi har en yderligere MSC-certificering for ‘båd til bord’ sporbarheden. Den hedder MSC’s sporbarhedscertificering for sporbarhed af fisk og skaldyr. Når du køber fisk og skaldyr, som bærer MSC miljømærket, har alle de virksomheder, der har håndteret produktet, fra fiskeriet til forhandleren eller restauranten, været uafhængigt auditeret for at sikre, at de kun bruger MSC miljømærket på certificerede, bæredygtige fisk og skaldyr, at de opbevarer MSC-certificerede produkter separat og har en effektiv registrering af MSC-certificerede produkter.
Ingen illegalt fiskede fisk på min tallerken!
Ved at kæde fisk og skaldyr, der sælges i butikker og restauranter, til certificerede bæredygtige fiskerier, hjælper vores sporbarhedscertificering også til at holde det stigende problem med illegalt fangede fisk og skaldyr væk fra forsyningskæden og din tallerken.
Kig efter miljømærket
Folk spørger tit: 'Er tun miljøvenlig?’, eller 'Er det OK at spise laks?' Vores råd er, at du ikke baserer din købsbeslutning på fiskearten, da fx nogle torskefiskerier er velforvaltede og andre ikke. Vi skal være de første til at indrømme, at der er lang vej endnu, før alle fiskerier er blevet vurderet, og vi er sikre på, at der er mange fiskerier derude, som er både velforvaltede og ansvarlige. Men hvis du vil være sikker på, at du køber bæredygtige fisk, er MSC miljømærket det nemmeste måde at sikre, at fisken kommer fra et fiskeri, som er uafhængigt certificeret som bæredygtigt i henhold til de strengeste standarder, der findes i dag. Se her, hvor du kan køb MSC-mærket fisk og skaldyr.

