Nyheder og mening

Makrel fortsat suspenderet

september 8, 2019

Det netop færdiggjorte audit af fiskeriet efter makrel i det Nordøstlige Atlanterhav har ført til at den gældende suspension er blevet forlænget. Dette betyder, at det ikke vil være muligt at skaffe frisk MSC-certificeret makrel indtil videre.

MSC certifikaterne blev suspenderet d. 2. marts 2019 efter en rapport viste et markant fald i bestanden. Da rapportens resultater efterfølgende blev justeret og nu viser en markant højere bestand, var der i dele af branchen forventninger til, at suspensionen ville blive løftet.

I den endelige afgørelse fra flere hold af uafhængige auditører når man imidlertid frem til, at fraværet af en langsigtet forvaltningsplan og den manglende internationale aftale har ført til en samlet fangstmængde, der ligger over den videnskabelige rådgivning. I kombination med udsigten til en faldende bestand, har dette ført til at suspensionen er blevet fastholdt.

Det gælder fortsat, at MSC certificeret makrel fanget før 2. marts 2019 kan sælges som MSC certificeret, hvis fangstdatoen kan dokumenteres og den i øvrigt lever op til kravene i MSCs sporbarhedsstandard.

  • '{{item.Image.Title}}', {{item.Image.Artist}}, {{item.Image.Description}}