Skip to main content

Svindel med fisk og skaldyr: Svært at garantere ægtheden af produkter uden miljømærke

Forskning viser, at 30% af fisk og skaldyr bliver deklareret forkert. Det betyder, at forbrugeren ikke kan være sikker på, om den fisk, som står på etiketten eller på menukortet, er den fisk, de faktisk får. Ny undersøgelse blåstempler i den forbindelse fisk og skaldyr med det blå miljømærke fra Marine Stewardship Council.

DNA-tests er en udbredt metode i fiskeindustrien til at afgøre, om fisk og skaldyr er korrekt deklareret i forhold til art. Forskning fra 2016 samlede resultaterne fra 51 peer-reviewed forskningsartikler, hvor i alt 4.500 produkter med fisk og skaldyr var under lup. Konklusionen var dengang, at 30% af produkterne ikke indeholder den fisk, som er deklareret. Det betyder, at man som forbruger ikke kan være sikker på, om det nu også er den kulmule, man bestilte på restauranten, som ligger på tallerkenen.

Nye undersøgelser viser nu, at forbrugerne kan være så godt som sikker på, at fisken, man spiser, er korrekt deklareret, hvis den er mærket med den blå fisk fra Marine Stewardship Council (MSC). MSC er den globale non profit-organisation, der sætter et benchmark for bæredygtigt fiskeri og sporbare forsyningskæder. Fisk og skaldyr med MSC’s logo kommer fra bestande, som ikke er truede, hvor der er taget højde for havmiljøet, og hvor fiskeriet er velforvaltet. DNA-tests af mere end 1.400 produkter certificeret af MSC har vist, at mindre end 1%, tretten produkter, var forkert deklareret. Disse resultater er netop offentliggjort i tidsskriftet Current Biology, og de bekræfter, at MSC’s miljømærkningsordning og forsyningskæde-program er en effektiv forebyggelse mod systematisk svindel.

Jaco Barendse fra Marine Stewardship Council er manden bag artiklen i Current Biology, og han siger om resultatet:

“Der er udbredt bekymring over, at forsyningskæden af fisk og skaldyr er sårbar i forhold til bevidst svindel med deklareringen. Vi har tidligere set eksempler på, at meget populære arter som torsk bliver erstattet af opdrættet havkat, og denne svindel undergraver tilliden hos forbrugeren.”

Fejltagelser eller bevidst svindel?

Mens DNA-test kan identificere forveksling af arter, kan denne type test ikke dokumentere, om der er tale om svindel eller blot fejl. For at gøre det, skal man kunne spore produktets vej gennem forsyningskæden for at identificere, på hvilket trin problemet opstod. MSC's certificering kræver, at alle led i kæden fra producent til distributør har et dokumenteret sporingssystem, der opretholder adskillelse mellem certificeret og ikke-certificeret fisk og skaldyr.

I sagerne med de tretten MSC-produkter med forkert deklarering, kunne man gå tilbage i forsyningskæden og identificere, hvor fejlen var. To fejloplysninger blev bekræftet som bevidst snyd, hvor ikke MSC-certificeret fisk blev solgt som MSC-certificeret. De ansvarlige fik deres MSC-certificering suspenderet. I de andre elleve tilfælde er fejlene sket utilsigtet.

Stop overfiskeri og destruktive fangstmetoder

Ifølge FAO, FN's føde- og landbrugsorganisation, så udgør ulovligt og ureguleret fiskeri årligt næsten 10 milliarder euro. Det er ca. 15% af verdens fangst. Det betyder, at mange økosystemer og fiskebestande er under et stort pres. Risikoen for, at kommende generationer ikke vil have sunde have med mangfoldige fiskebestande er reel.

Som forbruger kan man gøre en positiv forskel ved at vælge bæredygtige produkter til, når man handler ind. MSC-mærket er forbrugerens garanti for bæredygtigt fiskeri, og det er samtidig et pejlemærke i køledisken, som forbrugeren let kan navigere efter, hvad enten det er frisk fisk, konserves eller frostvarer. MSC-mærket fisk findes i alle landets supermarkeder. Derudover er sushi-kæden Letz Suhsi, IKEAs restauranter og McDonald's’ fiskeburger certificeret af MSC. Derfor kan man også vælge bæredygtig fisk til, når man spiser ude.

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC (Marine Stewardship Council) kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri.

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

MSC arbejder med fiskeriet, detailhandlere, forskere og andre partnere fra hele verden for at implementere og bidrage til SDG 14,4.

Bæredygtige opskrifter

Bæredygtige opskrifter

Prøv vores lækre og nemme opskrifter på bæredygtigt fisk og skaldyr.