Skip to main content

Dansk sejfiskeri får MSC-certificering

Nordsø- og Skagerrak sej- (Pollachius virens) fiskeri, som i fællesskab drives af medlemmer af Danske Fiskeres Producentorganisation (DFPO) blev i dag certificeret som bæredygtig i henhold til Marine Stewardship Council (MSC) miljøstandard for bæredygtige og velforvaltede fiskerier. Omkring 7.000 tons dansk sej vil nu være kvalificeret til at bære det blå MSC miljømærke i butikkerne.

Om DFPO Danmark Nordsø og Skagerrak sejfiskeri

Det certificerede DFPO Danmark Nordsø- og Skagerrak-sejfiskeri omfatter omkring 150 fartøjer, der benytter vod, statiske garn og demersalt trawl. Fiskeriet er underlagt EU's aftale med Norge af 2004 og forvaltes i henhold til udbyttereglen i denne aftale, som blev fornyet i december 2008. Hav- og landingsinspektioner foretages af EU's nationale håndhævelsesinstanser og det norske kystvæsen.

Hovedmarkederne for dansk sej er Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien. En lille del af fangsten fileteres i Danmark til dansk forbrug.

Vores medlemmer er stolte over en god fangst

'Som fiskere er vores medlemmer stolte over en god fangst. At lande MSC-certificeringen på vores sejfiskeri er en god fangst for os. Det dokumenterer – til mindste detalje – at vi kan levere førstekvalitets fisk, samtidig med at vi sikrer, at vi bevarer den fantastiske mangfoldighed i livet i havene omkring os til glæde for den næste generation af fiskere. Og på den måde fortæller det vores kvalitetsbevidste kunder, at det at købe dansk sej også er en god fangst for dem’, siger projektleder hos DFPO, Jonathan Jacobsen.

DFPO sigter mod 100 procent MSC-certificering

‘Danske Fiskeres Producentorganisations (DFPO) mål om at opnå MSC-certificering for alle deres fiskerier blev præsenteret i starten af 2008. Dette engagement var uden fortilfælde i dansk fiskeindustri og har ført til et projekt, hvis mål er at arbejde henimod en MSC-certificering af alle danske fiskerier. Siden da har mange danske fiskerier opstartet forvurdering og fuld vurdering, og mange af nøglefiskerierne har allerede opnået MSC-certificering (sild, makrel, muslinger). I dag fejrer vi MSC-certificeringen af Nordsø- og Skagerrak-sejfiskeri’, siger Camiel Derichs, vicedirektør for Europa.

‘Nordsø- og Skagerrak-sejfiskeri har i en uafhængig vurdering af tredjeparts certificeringsorgan bevist, at det arbejder målrettet mod en sund bestand, at det kun i begrænset omfang påvirker økosystemet, og at det er effektivt forvaltet overordnet set. Der skal ske nogle forbedringer for at bibeholde MSC-certificeringen, og forhold der skal forbedre miljøindsatsen for dette nycertificerede fiskeri inkluderer blandt andet yderligere dokumentation af påvirkningen af bestanden. Resultaterne fra dette igangværende arbejde vil blive brugt i forvaltningen af fiskeriet’.

‘I alt 50 procent af alle danske landinger, der sælges til forbrug, er certificeret, og en anden gruppe på ni vigtige fiskerier, som fx Østersøtorsk og Nordsørejer gennemgår i øjeblikket en fuld vurdering i henhold til MSC’s standard. MSC er taknemlig for den støtte til bæredygningen, som den danske fiskeindustri udviser, og ser frem til et mangeårigt samarbejde. Med den stigende efterspørgsel efter MSC-certificerede fisk og skaldyr er jeg sikker på, at der vil være væsentlige fordele for Nordsøsejfiskerierne’.

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC (Marine Stewardship Council) kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri.

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

MSC arbejder med fiskeriet, detailhandlere, forskere og andre partnere fra hele verden for at implementere og bidrage til SDG 14,4.

Bæredygtige opskrifter

Bæredygtige opskrifter

Prøv vores lækre og nemme opskrifter på bæredygtigt fisk og skaldyr.