Skip to main content

De første jomfruhummere får blåt miljømærke

For første gang har danske og svenske fiskere fået det blå stempel fra MSC til at fiske efter jomfruhummere i Skagerrak og Kattegat. Efter en næsten to års lang og grundig granskning af uafhængige forskere og eksperter på området kan man i foråret for første gang købe jomfruhummer med et miljømærke.

Når røde hummere bliver blå

Jomfruhummerfiskeriet i de to farvande opfylder nu MSCs strenge krav til bæredygtigt fiskeri efter at være evalueret af uafhængige eksperter. Det betyder, at både danske og svenske fiskere nu kan lande jomfruhummer, der er fanget bæredygtigt. Dermed har fiskerne taget et stort skridt i retning af at gøre forbrugernes valg af bæredygtighed nemmere.

Certificeringen af jomfruhummerfiskeriet har længe været højt prioriteret af de danske fiskere:

- Det har været en meget lang proces at få certificeringen på plads. Det stiller store krav til fiskeriet, og derfor er vi glade for, at vi nu kan lande jomfruhummer fra Skagerrak og Kattegat med det blå MSC-stempel på, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen.

At disse røde hummere nu bliver mærket med det blå fiskemærke betyder, at fiskerier laver op til en række skrappe krav fra MSC. Og dette gælder både for overfiskning og minimering af bifangst. F.eks. kræver MSC bifangst af torsk minimeret i Kattegat og Skagerrak. Dette skyldes at bestanden af torsk i de to farvande er meget lav. Dertil kommer at man skal dokumentere, at man undgår fiskeri i de - kortlagte- beskyttede områder af både Skagerrak og Kattegat.

-          Den nye MSC certificering viser med al tydelighed, at MSC viser vejen til et bæredygtigt fiskeri. Ikke bare lige nu og her men også i de fem år hvor certifikatet løber. Den årlige kontrol er med til at sikre at fiskeriet fortsætter med at forbedres, siger kommunikations og marketingchef i Danmark Tine Due Hansen.

MSC er forbrugerens garanti for bæredygtigt fisk og skaldyr

MSC er ikke kun en standard for bæredygtigt fiskeri men - måske endnu vigtigere for forbrugeren-  den eneste garanti for, at de fisk og skaldyr man finder i køledisken nu også vitterligt stammer fra et bæredygtigt fiskeri. Så nu kan vi spise jomfruhummer med god samvittighed.

-          Med et MSCmærke ved man at det er den rigtige fisk, man får med sig hjem fra supermarkedet, slutter Tine Due Hansen.

Fiskefakta

-          Det er ikke bare i Danmark at den lille hummer er efterspurgt. Også i den sydligere del af Europa efterspørger de røde skaldyr. Især italienerne og franskmændene køber stort ind af frosne jomfruhummere fra Danmark.

-          Tidligere DNA test har vist at 99% af alle solgte varer med MSC er korrekt mærkede, når det gælder art og oprindelse.

-          I 2010 landede den danske flåde 3,721 ton jomfruhummere i Danmark (73% af den samlede fangst),

For flere informationer: Kontakt MSCs talsperson i Danmark; kommunikations- og marketingchef Tine Due Hansen på 31 32 64 61 eller [email protected].

 

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC (Marine Stewardship Council) kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri.

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

MSC arbejder med fiskeriet, detailhandlere, forskere og andre partnere fra hele verden for at implementere og bidrage til SDG 14,4.

Bæredygtige opskrifter

Bæredygtige opskrifter

Prøv vores lækre og nemme opskrifter på bæredygtigt fisk og skaldyr.