Skip to main content

Første grøndlanske fiskeri MSC-certificeret

Det vestgrønlandske fiskeri efter koldtvandsrejer er i dag som det første i Grønland blevet certificeret efter Marine Stewardship Councils globale standard for bæredygtige og velforvaltede fiskerier. Efter mange års arbejde med at leve op til MSC’s krav, kan koldtvandsrejerne (Pandalus borealis) fra fiskeriet omsider bære det blå MSC-mærke, der fortæller forbrugerne, at det kommer fra en bestand, der har det godt, og at de er fanget med omtanke for havmiljøet.

WWF roser det grønlandske fiskeri

MSC-certificeringen af rejerne vækker begejstring hos WWF Verdensnaturfonden, der har deltaget i den offentlige høringsproces omkring MSC-certificeringen af de grønlandske rejer:

”Det er en kæmpe sejr for miljøet og forbrugerne, men naturligvis også Grønland som helhed. Den grønlandske økonomi er totalt afhængig af fiskeriet og økonomien bliver med denne anerkendelse fremtidssikret,” siger Christoph Mathiesen, programleder for fiskeri og akvakultur hos WWF Verdensnaturfonden.

Politisk opbakning til  bæredygtigt fiskeri

Også den grønlandske regering har støttet op om det omfattende projekt, fortæller fiskeriminister Ane Hansen: “Respekt for naturen har været en forudsætning for overlevelse i Grønland gennem århundreder. Vores regering har taget initiativ til at indføre bæredygtighed som et princip i fiskerilovgivningen, og derefter var det en naturlig sag for os at støtte Sustainable Fisheries Greenland.”

Bæredygtige rejer til hele verden

Der er i dag 190 MSC-certificerede fiskerier verden over, men det er første gang at et grønlandsk fiskeri kan sætte blå MSC-mærke på sine produkter:

”At vi nu kan byde de vestgrønlandske rejefiskere velkommen i MSC-programmet er et resultat af en enorm indsats og samarbejde mellem interessenterne i det grønlandske fiskeri. MSC ser frem til fortsat samarbejde med Grønland i de kommende år,” siger Minna Epps, leder af MSC i Østersøen.

Rejerne udgør halvdelen af Grønlands eksport, og de små skaldyr går til markeder over hele verden: De rå skalrejer bliver hovedsageligt solgt til Japan, Sydkorea og Taiawan. Markedet for kogte rejer ligger i Skandinavien og Rusland, mens forbrugere i Storbritannien og andre europæiske lande sætter tænderne i kogte og pillede rejer fra fiskeriet.

For mere information

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC (Marine Stewardship Council) kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri.

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

MSC arbejder med fiskeriet, detailhandlere, forskere og andre partnere fra hele verden for at implementere og bidrage til SDG 14,4.

Bæredygtige opskrifter

Bæredygtige opskrifter

Prøv vores lækre og nemme opskrifter på bæredygtigt fisk og skaldyr.