Skip to main content

Sidste frist for Marine Stewardship Councils forskningsstipendium

Marine Stewardship Council (MSC) udlodder hvert år et rejse- og uddannelsesstipendium på en værdi af op til £4000. Stipendiet kan søges af både batchelor- og kandidatstudrende inden for miljø og fiskeri verden over.

For at komme i betragtning, skal projektet objektivt undersøge aspekterne af miljøforbedringer, best practice i fiskeriforvaltning eller styring af forsyningskæden for fiskeprodukter. Der kan enten være tale om et studie af et specifikt fiskeri eller et sammenlignende studie af problemer i forhold til fiskeri eller forvaltning. Et direkte link til fiskerier, som allerede er certificerede eller som ønsker at blive det, er ikke et krav, omend dette har særlig interesse for MSC.

Projektet skal afsluttes senest efter 12 måneder, og den endelige projektrapport skal være færdig 15 måneder efter startdatoen.

”Det nye MSC-stipendium vil tilføre ny viden til vores eksisterende og videnskabeligt funderede program. Vi har allerede støttet adskillige forskningsprojekter for at informere om vores udvikling og for at måle den effekt MSC-fiskerier har på miljøet. Dette stipendium vil finansiere forskning, der er i direkte interesse for MSC og som samtidig rækker langt bredere: Vi håber at fremme forskning på en lang række emner inden for fiskeri både i udviklingslande og i resten af verden. Derfor er målet ikke kun at give vinderen en fantastisk karrieremulighed men at bidrage til den globale forskning inden for fiskeriområdet,” slutter David Agnew, direktør for MSC’s standarder

Ansøgningsfrist er mandag den 23. april 2012.

Find mere information, ofte stillede spørgsmål og ansøgningsskema her.

Har du spørgsmål til stipendiet og ansøgningen, kan du skrive til [email protected]

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC (Marine Stewardship Council) kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri.

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

MSC arbejder med fiskeriet, detailhandlere, forskere og andre partnere fra hele verden for at implementere og bidrage til SDG 14,4.

Bæredygtige opskrifter

Bæredygtige opskrifter

Prøv vores lækre og nemme opskrifter på bæredygtigt fisk og skaldyr.