Pressemeddelelser

Kan dette fiskeri kaldes for bæredygtigt når delfiner ender i nettet?

• Ja det kan det godt. Fiskeriet foregår med et såkaldt snurpenot, som er et knap 2km langt lodret net som bruges til at omringe fiskestimen, hvorefter bunden af nettet stammes. Delfiner, hajer og andre arter som ender indenfor dette net slippes levende ud inden nettet hives op.

Uddybelse:

• Når fiskenettet er blevet placeret rundt om en stime med tunfisk og delfiner, søges nettet igennem for at se til at alle arter udover tunfisk slippes ud levende med minimal stress.

I løbet af de seneste 10 år er nettene blevet udviklet og i dag findes der steder på nettet hvor delfiner kan slippe ud. Selv dykkere hjælper til med at slippe delfiner ud så snart det er muligt. Der findes et specielt sikkerhedspanel i enden af nettet, kendt som ”Medina Panelet”, som gør det muligt for arter udover tunen at slippe ud inden nettet hives om bord.

Er der delfiner som trods alt dette ikke slipper ud af nettet og dør?

En hvis dødelighed kan forekomme, men indenfor de niveauer der anses som bæredygtige.

Hvor mange delfiner dør hvert år?

• I løbet af 2012 noteredes at 95,5% af al fangst af tunfisk, hvor delfiner anvendes for at opdage tunstimen, skete uden dødelighed eller alvorlig skade på delfinerne. I det år døde 975 delfiner i hele det østlige Stillehav i forbindelse med tunfiskeri.  I 2016 var tallet 702, fordelt på over 11.000 garnsætninger.

Uddybelse:

• Den totale observerede dødelighed hos delfiner i det østlige Stillehav er mindsket fra cirka 132.000 i 1986 til 702 delfiner i 2016 for alle lande som fisker i området. Disse døde delfiner rapporteres og dokumenteres af uafhængige observatører ombord på hvert enkelt fartøj under hver enkelt fisketur hvor delfiner forekommer.

Hvordan påvirkes delfinernes helbred og reproduktion af dette fiskeri?

En ekspert i delfiners helbred blev rekrutteret for at hjælpe evalueringsholdet med dette spørgsmål. Under evalueringen fandt man frem til at der ikke findes videnskabeligt grundlag til at bedømme præcis hvordan delfiners reproduktionsformåen påvirkes, direkte og indirekte, af dette fiskeri. Derfor er certificeringen forbundet med et antal betingelser som handler om at udfylde de huller i viden om delfiners reproduktion, i de kommende fire år. Klienten PAST har ansvaret for at yderligere information findes frem. Den nuværende antagelse om at fiskeriet ikke påvirker truede arter på en uacceptabel måde skal dokumenteres videnskabeligt.

Hvis 702 delfiner dør hvert år, truer det så ikke bestanden?

• Nej. Fiskeriet holder sig indenfor strenge grænser, de såkaldte Dolphin Mortality Limits, dødeligheden kommer fortsat til at være langt under den eksisterende internationale grænse, en grænse som sættes for at garantere delfinbestandenes levedygtighed.
• Selvom det er muligt at et antal ikke observerede delfiner dør pga skader (som også registreres og kvantificeres af observatørerne) så holder fiskeriet sig indenfor grænsen. Årsager til ikke observeret dødelighed kan være adskillelsen af hunner og deres unger eller andre årsager.

Hvorfor kan man ikke bare certificere dem der fisker efter tunfisk som ikke følges af delfiner?

• MSC programmet er åbent for alle fiskerier som ønsker at lade sig granskes. De samme krav gælder for alle fiskerier uanset fiskerimetode. Hvis fiskeriet lever op til MSC Standard, så er det bæredygtigt.

Hvorfor ikke vente med certificeringen til der findes forskning som viser om delfiners forplantning påvirkes negativt af stressen i nettet?

Fiskeriet er i dag bæredygtigt. Men selvfølgelig kan godt altid blive bedre. Når et fiskeri klarer MSCs krav, dvs er bæredygtigt, så er der ofte plads til at forbedre visse dele, hvilket skrives ind i certificeringsrapporten som ”conditions”, eller betingelser. Derefter forpligter fiskeriet sig til at indberette til certificeringsorganet indenfor en hvis tidsperiode, at de har opfyldt deres forpligtelser, i dette tilfælde at der findes forskning der undersøger sammenhængen mellem stress i nettet og reproduktion.

Hvordan kan delfiner som ender i nettet komme ud? Hvad gør fiskerne for at hjælpe dem eller forhindre at de drukner i nettet?

Innovationer i både netdesign og den rette brug af nettet sikrer at delfiner kan komme ud af nettet. Fiskeriets mål er fortsat at der skal være nul dødelig for alle hajer, rokker, skildpadder og delfiner i forbindelse med fiskeriet. Al bifangst slippes fri inden nettet hives ombord på båden.

• Et særskilt sikkerhedspanel i enden af nettet, kaldet et Medina Panel, tillader at ikke-tunfiskearter svømmer ud af nettet inden det hives ombord.
• Særskilte flydeanordninger på nettet gør at andre arter ikke sætter sig fast
• Specialiserede dykkere hjælper alle delfiner som stadig findes i nettet med at svømme over nettet inden det hives op på båden
• Bådene har 100% dækning af uafhængige videnskabelige observatører, under alle fisketure, for at forsikre at alle fartøjer holder sig til de bæredygtige fiskemetoder.

Certificeringsrapporten peger på vanskelighederne ved at bestemme den nøjagtige størrelse af ​​tunfiskestandene - hvordan kan jeg være sikker på, at dette fiskeri er bæredygtigt?

IATTC * -sekretariatet og forskere fra forskellige deltagende lande mener, at kvaliteten af ​​bestandsvurderinger for de tre tropiske tunarter er meget god. Bestandsvurderingerne er baseret på de bedste tilgængelige videnskabelige metoder.

Hvad gør fiskeriet for at reducere dødelighed blandt delfiner?

• Fiskeriet overholder alle regler i IATTC (Inter-American Tropical Tuna Commission) og International Dolphin Conservation Program (AIDCP), det mest effektive program til beskyttelse af delfiner. Programmets mål er at reducere dødeligheden af ​​delfiner ved fangst af tunfisk i det østlige Stillehav til niveauer der nærmer sig nul og minimere bifangst af andre arter.

 • Der er 100% dækning af uafhængige videnskabelige observatører på alle skibe under alle de fisketure, der udføres, så der er kontrol implementeret.

• Der er foretaget investeringer i teknologi og udstyr der kan reducere bifangst.

• Der er foretaget intensiv træning af både kaptajnen og besætningen.

• Dykkere er trænet og specialiseret i at arbejde med delfiner.

Er MSC det samme som "Dolphin Safe"?

MSC tager ikke kun hensyn til delfiner, der kommer i nettet. MSC stiller krav om at både bifangster af delfiner og andre dyr er minimal. Selvom båden fisker på en levedygtig sund bestand skal fiskeriet have en god forvaltningsplan for, hvordan man sikrer at fiskeriet forbliver bæredygtig.

Hvordan kan man være sikker på, at fiskeriet ikke fanger andre truede arter? F.eks, hvis besætningen ikke rapporterer bifangst?

Alle fiskefartøjer, der indgår i certificeringen, har uafhængige videnskabelige observatører ombord på deres fartøjer. Observatørens opgave er at rapportere direkte til det internationale Dophin Conservation Program (AIDCP) for at sikre, at fiskeriet konstant bruger bæredygtige metoder.

Hvordan ved man, at observatører ikke er svindlere og ikke rapporterer bifangst?

Observatørprogrammet følger procedurerne i det internationale Dophin Conservation Program (AIDCP). Det Internationale Revisionspanel (IRP) står for kontrol. Kriminalitet rapporteres til myndighederne, som følger op med foranstaltninger. Hændelser og handlinger er dokumenteret i årsrapporter fra IRP.

Hvad er det fiskeriet skal forbedre, dvs. hvad betyder de 28 betingelser?

Fiskeriet fik identificeret 28 forhold, der viser områder, der skal forbedres.

To af betingelserne gælder for fiskebestanden. Begge er gældende for fiskeriet af Skipjack, hvor der skal foretages referencepunkter og tilhørende mekanismer, der gør det muligt at tilpasse fisketrykket til bestandsstatus.

De fleste af betingelserne (20 stk) handler om at minimere indvirkningen på miljøet. Fiskeriet skal bevise, at truede og beskyttede arter som hajer og rokker ikke påvirkes. Det er også nødvendigt at forbedre vidensniveauet om fiskeriets indvirkning på delfiner.

Seks af betingelserne omhandler forvaltningen af ​​fiskeriet. Blandt andet vil der blive udviklet klare ledelsesmål. Fiskeriet skal også kunne dokumentere, at kontrolmekanismerne fungerer.

Hvis fiskeriet havde 28 "betingelser" er det så ikke et bevis på, at dette er en af MSCs værste fiskerier?
Der er ingen direkte sammenhæng mellem antallet af forhold/betingelser og hvor godt eller dårligt et fiskeri er.  Målet med MSC er netop at føre til kontinuerlig og yderligere forbedringer.
Undersøgelsen viser, at fiskeriet har overholdt kravene til MSCs certificering, men der er flere områder, hvor fiskeriet kan forbedres. En omfattende "Client Action Plan" specificerer detaljerne i forbedringsarbejdet.

Hvad sker der, hvis de ikke opfylder alle 28 "betingelser"?
Fremskridt i forbedringsarbejdet er verificeret i årlige revisioner. Hvis fiskeriet ikke når de angivne milepæle i forbedringsarbejdet i den nuværende certificeringsperiode, kan det suspenderes.

Hvornår vil vilkårene blive opfyldt?
Forbedringer skal foretages i certificeringsperioden nogle allerede det første år og de andre før den 3. eller 4. årlige revision.

Vil tunfisk fra det mexicanske fiskeri være tilgængeligt på det danske marked?
MSC foreskriver ikke, hvor fiskeriet kan markedsføre og sælge deres fangst, så det er et spørgsmål, som fiskeriet selv skal svare på. Du kan læse mere om virksomhederne i denne fiskerisektor her:
http://www.pacifictunaalliance.org/about/members.html