DFPO Jomfruhummer i Skagerak og Kattegat — Marine Stewardship Council
Mine værktøjer
Log ind
Du er her: Forside Fiskerier Certificerede fiskerier DFPO Jomfruhummer i Skagerak og Kattegat

DFPO Jomfruhummer i Skagerak og Kattegat

Sidst opdateret: 6. marts 2015

MSC status: Certificeret bæredygtigt januar 2015

Art:  Jomfruhummer (Nephrops norvegicus)

Sted:  Skagerrak og Kattegat, FAO statistical area 27, ICES Division IIIa

Fiskerimetoder:  Demersal trawl og tejner

Den danske flåde: Demersal trawl (enkelt, par og twin). Fra og med 2013 skal trawlerne være udstyret med en selektions anordning for at reducere mængden af bifangst. SELTRA trawl er det mest almindelige i den danske flåde. Denne anordning er designet til at lade torsk og jomfruhummere undermindstemålene undslippe.

Den svenske flåde: Demersal trawl (enkelt, par og twin). Åben toppede bure er mest udbredt. Denne teknik resulterer i noget nær ingen bifangst af torsk. 

Omkring 10 % af den totale fangst i Skagerrak kommer fra tejn fiskeri (tegn fangster udgør 30% af den svenske fangst)

Forvaltningssystem: Sverige er EU medlem og dets fiskeri er derfor underlagt principerne og praksiserne i EUs fælles fiskeripolitik. Implementationen af EUs fælles fiskeripolitik udføres af de enkelte medlemsstater.

Den svenske regering har autoritet til at iværksætte ikke-diskriminerende fiskebevaringstiltag indenfor 20 km.

I Danmark ligger ansvaret for fiskeriforvaltning, lovgivning og politker hos Fødevareministeriet.

2010 landinger: Den danske flåde: 3,721 ton (73%), den svenske flåde: 1,249 ton (24%).

Hvordan fiskeriet sikrer at bestanden af jomfruhummer forbliver bæredygtig

Fangster er forblevet relativt stabile igennem de sidste 30 år. Fiskeribestræbelserne er faldet over de sidste 10 år og Landing per Unit Effort (LPUE) viser en stigende trend indenfor de seneste år. Medianstørrelsen på både fangster og udsmid er svingende uden en klar tendens.

Fangstvolumen registreres og overvåges tæt således at forvaltningen kan justere mængden af jomfruhummer der fanges, så bestanden kan forblive bæredygtig.

Som resultat konkluderede MSC vurderingen at der ikke er tegn på overudnyttelse i jomfruhummerfiskeriet og at forvaltningen af fiskeriet er effektivt.

Hvordan fiskeriet sikrer at dets påvirkning på marine habitater er bæredygtigt

For at beskytte havbunden er trawling ikke tilladt indenfor en grænse på 3 sømil fra kysten i Skagerrak og Kattegat.

Fiskerne har også kort der hjælper dem med at identificere og undgå beskyttede områder. Som en del af MSC certificeringen skal fikserne regelmæssigt bevise at de ikke trawler indenfor disse beskyttede områder.

Hvordan fiskeriet reducerer bifangsten af unge jomfruhummere og andre arter såsom torsk

Når man overvejer bæredygtigheden af bifangsten i et fiskeri er den afgørende faktor hvorvidt mængden af bifangst og udsmid udgør en risiko for artens bestand. Derfor medregnes bifangst med den intentionelle fangst når de overordnede fangstgrænser fastsættes. Dette sikrer at der nok jomfruhummere i fremtiden.

 Fiskeriet har introduceret foranstaltninger der reducerer bifangsten af både jomfruhummere og andre arter. Nogle net er udstyret med sorteringsgitre. De forholfdsvis små jomfruhummere bevæger sig gennem gitrene og ing bagerst i nettet mens andre arterholdes tilbage af gitret ogkan slippe væk.

Andre net udnytter den specifikke adfærd hos arter såsom torsk, der undslipper mod toppen af nettet nårde føler sig truede. Disse har større netmasker mod toppen så torsk kan undslippe, mens jomfruhummere bevæger sig længere ind i nettet.

Den svenske gitter teknik, som benyttes af omkring 50% af den svenske flåde, sikrer eksempelvis noget nær ingen bifangst af torsk i Kattegat og Skagerrak.

Derudover er visse områder af Kattegat blevet lukket for trawling for at beskytte torsken.

Betingelser for certificering der skal mindske bifangst og påvirkning af habitater

Alle certificerede fiskerier lever op til minimumskravene for bæredygtighed som beskrevet i MSC standarden. Der hvor et fiskeri viser mulighed for forbedringer vedhæftes der betingelser til certificeringen. Fiskeriet skal leve op til disse betingelser indenfor en given tidsramme for at forblive certificeret.

Det danske og svenske jomfruhummerfiskeri er forpligtede til at leve op til fem betingelser inden 2019. Fremskridt for disse betingelse vil blive målt årligt. Betingelserne vedrører forvaltning af bestanden, tilbageholdte arter og påvirkning af habitater.

  1. 1. Fiskeri skal definere en grænse reference punkt. Dette punkt skal definere det maksimale niveau for fangst, eller den mindste mængde biomasse, som kan eksistere uden at fiskeriet er en trussel mod bestanden kan reproducere sig selv.

    2. Veldefineret kontrolregler for fangsten skal være på plads, der giver et sæt værktøjer og protokoller for at sikre, at forvaltningen har direkte kontrol med fangstkvoterne med henblik på at sikre, at bestandene er bæredygtige.

    3. Mere effektive genopretningsforanstaltninger for torskebestanden skal iværksættes for at opnå endnu større sikkerhed for, at fiskeriet ikke hindrer genopretning og genopbygning af Kattegats torskebestand.

    4. Kort, der viser overlapningen af ​​områder for trawl og sårbare habitater skal leveres og sårbare habitater skal undgås for at øge beskyttelsesniveauet yderligere.

    5. Overvejelser vedr. sårbare habitater skal afspejles i fiskeriets Code of Conduct/adfærdskodeks og negative og uundgåelige negative påvirkninger skal begrænsen.

Flere fakta om jomfruhummer

Jomfruhummeren nephrops norvegicus (Linnnaeus, 1758) er et tibenet krebsdyr fra familien nephropidae. Arten er fordelt ud over hele det nordøstlige Atlanterhav fra Island og Norges nordvestlige kyst til den marrokanske atlanterhavskyst, samt i det vestlige og centrale Middelhav, mens den er fraværende fra det Østersøen (Holthuis, 1980). Der findes vigtige jomfruhummerfiskerier over hele det geografiske område.

Jomfruhummere findes primært i mudrede sedimenter hvor de bygger komplekse gangsystemer. De findes på dybder fra 20m til 800m og kan derfor findes både i isolerede fjorde påden skotske vestkyst og på grænsen til kontinentalsoklen. Kommercielt udnyttede bestande af jomfruhummere findes ofte i geografiske områder der er præget af mudrede sedimenter og disse seperate bestande kan derfor udvise signifikante variationer i bestandens dynamik.

Jomfruhummere er altædende, men lever ofte af krebsdyr, bløddyr og i mindre grad polychæter og pighuder (Parslow-Williams et al., 2002). De kommer frem fra deres gangssytemer for at spise, men kan også spisegennem filtration (Lars-Ove et al., 1993). Vækst (og fødselsrate) er varierer georgrafisk og er blevet påvist til at være negativt forbundet med gangsystemernes densitet (Tuck et al., 1997). Derfor tyder det på at vækstrater er aæfhængig af densiteten og det formodes derfor ogsåat være relateret til tilgængeligheden af føde. Jomfruhummer kan optræde som byttedyr for bundfisk såsom torsk.

Kommercielt marked

Danmark: primært frossent til Sydeuropa (Italien, Frankrig), små mængder nedkølet til lokalt marked.

Sverige: Ca. 20% frisk indenrigs, resten eksporteres til Danmark hvor det fryses og sælges i Sydeuropa.

Certificeringsorgan: Food Certification International Ltd

Få mere detaljeret information om dette fiskeri her eller kontakt:

Danske Fiskeres Producent Organisation (DFPO)
Nordensvej 3
Taulov
7000 Fredericia

Kontakt: Jonathan Broch Jacobsen
Telefon: +45 7010 4040
Email: jbj@dkfisk.dk

Handlinger tilknyttet webside