Limfjord blåmusling (linemuslinger) — Marine Stewardship Council
Mine værktøjer
Log ind
Du er her: Forside Fiskerier Certificerede fiskerier Limfjord blåmusling (linemuslinger)

Limfjord blåmusling (linemuslinger)

MSC status

Blev certificeret som bæredygtig i april 2012.

Resumé

Art: Mussel (Mytilus edulis) )
Sted: Limfjorden, Denmark
Fiskerimetoder: Linemuslinger
Antal fiskerier: 1

Se, hvordan dette fiskeri demonstrerede sin bæredygtighed og få detaljeret information om, hvordan de klarede sig i forhold til MSC’s miljøstandard her.

 

Mere om blåmuslingen:

Blåmuslingen (Mytilus edulis) kaldes også pælemusling.

Udseende: Blåmuslingen er en sort-blå aflang musling med en længde på op til 10 cm. Den har en fod, som den kan bruge til at krybe med, og hvorfra der dannes små hæftetråde kaldet byssustråde, som den bruger til at hæfte sig fast på underlaget. Den kan forveksles med nærtstående arter som Mytilus trossulus og Mytilus galloprovincialis, der også er vidt udbredt rundt omkring på kloden.

Udbredelse: Blåmuslingen lever både i tempererede og polare have, og er udbredt langs alle danske kyster, både i saltvand og brakvand. 

Levevis: Blåmuslingen lever på havbunden eller sidder på pæle, hvor den hæfter sig fast vha. hæftetråde. Den lever almindeligvis i store klynger oftest i tidevandszonen med op til tusindvis af individer pr. m2. Den lever af at filtrere plankton fra det omgivende vand, og dens største fjender er søstjerner, krabber og fugle.

Spis blåmuslinger fordi

…de er fulde af A, B, C og D vitaminer.

…de har et højt indhold af protein og et lavt indhold af fedt.

 

Mere om fiskeriet:

Blåmuslingerne fra dette fiskeri vokser på line. Fiskeren udsætter 5 cm brede liner kaldet bændler, hvorpå naturligt forekommende muslingelarver kan fæstne sig. Bændlerne er, i Danmark, oftest ophængt på en hovedline, der holdes oppe af bøjer. De små muslinger får her lov at vokse sig store, mens fiskeren/opdrætteren holder øje med linerne for at fæstne flere bøjer til hovedlinen (’bøje op’) i takt med, at muslingerne vokser og tynger linerne nedad. Fiskeren/opdrætteren kan vælge at lade muslinger sidde på bændlerne i 10-18 måneder, indtil de er klar til at blive høstet i en længde af ca. 45 mm. Nogle vælger dog at ’strømpe’ deres muslinger efter nogle måneder på bændlet. Når man ’strømper’ muslingerne, tages bændlerne op, hvorefter de sorteres efter størrelse og puttes i lange tynde net kaldet ’strømper’.  Dette skulle give muslingerne bedre vilkår for at vokse sig store hurtigere og sikre en mere ensartet høst af blåmuslinger. Dyrkning af linemuslinger udnytter således havets naturlige tilstedeværelse af muslingelarver, samt blåmuslingernes føderessource plankton.

Landinger af blåmuslinger fra dette fiskeri:

2.542 tons i 2010

Handlinger tilknyttet webside