Hesterejefiskeriet i Vadehavet

Fiskeriet - kort fortalt

MSC-certificeret hestereje

Bæredygtigt fiskeri er ikke et slutprodukt - men en proces

For at et fiskeri kan vurderes som bæredygtigt, bruger MSC auditører, som er akkrediteret efter internationalt anerkendte standarder. De vurderer uafhængigt fiskeriaktiviteterne, hvilket betyder at MSC ikke selv vurderer og har ingen økonomisk interesse i resultatet af nogen vurdering. For at blive MSC-certificeret skal et fiskeri opnå en score på minimum 60 målt på 28 specifikke præstationsindikatorer. Scorer man specifikt mellem 60 og 79 på en indikator, forpligter fiskeriet sig til forbedringer (certificeringsbetingelser) som de skal demonstrere indenfor en bestemt tid. Hvis de ikke opfylder betingelserne inden fristen, kan certificeringen blive suspenderet.  

Det kræver dermed en hel del at blive MSC-certificeret, og certificeringen kommer ofte med konkrete forbedringskrav, som forpligter fiskeriet til fortsat at udvikle sig - også efter de har opnået MSC-certificeringen. Størstedelen af MSC-certificerede fiskerier verden over, modtager lignende betingelser og har sådanne forbedringskrav. 

 

Mindre pres på bestanden

Der er blevet gennemført en lang række af initiativer for at sikre en sund bestand af hesterejer på lang sigt. Et centralt mål har været at mindske fangsten af små rejer som endnu ikke har nået deres optimale størrelse. 

Det er blandt andet sket ved at: 

• Øge maskestørrelsen på fiskenettene
• Reducere tiden hvor der fiskes (fisketiden)
• Introducdere lukning af fiskeriet i weekender, over vinteren samt have perioder i sæsonen uden fiskeri
• Begrænse den samlede fiskeriindsats
  

Et særligt interessant initiativ er indførelsen af et databaseret tidligt varslingssystem (early warning system). Dette system er baseret på fangst per indsats (Catch Per Unit Effort (CPUE)), altså hvor mange rejer der fanges per time på havet. Hvis denne værdi falder under den fastsatte grænse, træder beskyttelsesforanstaltninger automatisk i kraft. 

En meget vigtig del af forvaltningsplanen er lige, at der indføres midlertidige restriktioner/begrænsninger på fiskeriets indsats, hvis CPUE falder under grænsen. 

Forskning på havet

Fiskeriet samarbejder tæt med førende forskningsinstitutioner, herunder Hamborgs Universitet, Thünen-Instituttet, DTU Aqua og Wageningen Marine Research. De har blandt andet undersøgt:

• Effekten af større maskestørrelser
• Hvordan man kan reducere bifangst
• Hvordan redskaber kan gøres mere selektive
• Påvirkningen af hesterejefiskeriet på havbunden

I det flerårige forskningsprojekt kaldet CRANImpact, har forskere undersøgt, hvordan hesterejefiskeriet påvirker de bentiske habitater – hvilket vil sige de økosystemer der findes på havbunden og nede i den. 

Resultaterne viste, at biodiversiteten i de fiskede områder ikke adskilte sig væsentligt fra biodiversiteten i områder uden fiskeri. Selvom fiskeri kan forsage kortvarige påvirkninger af havbunden, er organismerne, som lever der, naturligt tilpasset til et meget dynamiske system påvirket af stærk strøm, vind og storme, og man har påvist at bundfaunen kan komme sig relativt hurtigt 

En ny undersøgelse er sat i gang for at fokusere på den danske del af vadehavet, som er koordineret af DTU. 

Mere gennemsigtighed til søs

Der er sket betydelige fremskridt inden for overvågning, overholdelse af regler og dataindsamling. 

I dag, anvender Danmark, Tyskland og Holland et fælles system til at registrere og analysere deres fiskeridata. Fangster registreres elektronisk og fartøjets position bliver analyseret efter fælles standarder, og der udarbejdes løbende et kort over intensiteten af fiskeriet. 

Det gør det muligt at følge mere præcist:

• Hvor der fiskes
• Hvor intensivt der fiskes
• Om beskyttede områder eller lukkede områder respekteres

Under hele fiskeriets certificeringsperiode har der ikke været konstateret systematiske overtrædelser af beskyttede og lukkede områder. 

Samtidig er den uafhængige kontrol blevet væsentligt styrket. Eksterne auditører gennemfører regelmæssige inspektioner af fartøjerne, sorteringsudstyr og producentorganisationer. Ved overtrædelser vil dette blive registreret og sanktioneret og gentagne overtrædelser medfører i dag betydeligt skærpede sanktioner. 

Mere beskyttelse af sårbare arter

Tidligere manglede der sammenhængende data om, hvor henne og hvor hyppigt bestemte arter optrådte som bifangst. 

I dag, anvender Danmark, Tyskland og Holland fælles standarder og metoder til dataindsamling. Det giver forskerne et langt bedre grundlag til at kortlægge udbredelsen af beskyttede og sårbare arter samt udviklingen af målrettede tiltag til at beskytte dem. 

Analyser fra den tilgængelige forskning viser, at interaktioner med sårbare arter i fiskeriet efter hesterejer er sjældne. Man fortsætter med dataindsamling og undersøgelser for at sikre og minimisere eventuelle påvirkninger. 

 

En bedre forståelse for bifangst

Bifangst er ofte et af de emner, som giver størst bekymring i debatten med hesterejefiskeriet. På grund af de små masker i fiskenettene fanges der uundgåeligt flere ikke-målarter end i andre fiskerier.  

Ved vurderingen af et fiskeris bæredygtighed er det imidlertid ikke alene bifangst, som er altafgørende. Det væsentlige er, hvilken betydning bifangsten har for de berørte arter og det omgivende økosystem. 

Derfor arbejder MSC’s fiskeristandard ikke med faste grænseværdier for bifangst. I stedet vurderes hvert enkelt fiskeri ud fra dets samlede påvirkning. 

Da de MSC-certificerede hesterejefiskere anvender særlige paneler med flugtsåbninger (excluder devices), som giver fisk, og andre arter, mulighed for at svømme ud af nettet, inden fangsten tages ombord. Den bifangst, som stadig følger med nettet, skylles nænsomt med havvand og sorteres ombord og udsættes levende igen, hvor det er muligt. 

Som et led i MSC-certificeringen, undersøges og vurderes påvirkningen af bifangst på berørte arter løbende på baggrund af videnskabeligt data. Et godt eksempel på dette er rødspætten. I nogle sæsoner kan fangsten af unge rødspætter godt være høj i hesterejefiskeriet. Dog viser de videnskabelige bestandsvurderinger imidlertid, at bestanden af rødspætter er sund og voksende. 

Det afgørende er derfor ikke alene, hvor stor bifangsten er, men om fiskeriet har en langsigtet negativ påvirkning af de berørte bestande. 

Internationalt samarbejde frem for nationale særinteresser

Den måske største forandring ligger i selve forvaltningen af fiskeriet. 

Tidligere arbejdede mange aktører side om side men med hver deres tilgang. I dag er fiskeriet organiseret gennem et fælles internationalt forvaltningssystem med klare beslutningsprocesser og et fælles ansvar. 

Danmark, Tyskland og Holland koordinerer nu deres indsats på tværs af landegrænser - fra fangstreguleringer og forskning til kontrol, håndhævelse og markedsforhold. 

Dette samarbejde har skabt en mere ensartet og gennemsigtig ramme for forvaltning af fiskeriet og beskyttelsen af bestanden af hesterejer. 

Bæredygtigt fiskeri kræver fortsat udvikling

Historien om fiskeriet af hesterejer i Nordsøen viser, hvordan en certificering kan skabe reel forandring – ikke blot som et mærke på et produkt, men som et redskab til løbende forbedringer. 

Fiskeriet arbejder i dag med mere effektiv forvaltning, et stærkere vidensgrundlag og langt større gennemsigtighed end for blot få år siden. 

Mange af de forbedringer, der er gennemført gennem det seneste årti, var sandsynligvis ikke blevet implementeret så konsekvent og med samme forpligtelse uden de klare krav som MSC-certificeringen har stillet. 

Måske er den vigtigste erkendelse dette: 

Man får ikke et bæredygtigt fiskeri ved at stå stille. Det skabes gennem viljen til hele tiden at blive bedre. 

Læs mere om fiskeriet

---