Skip to main content

Certificeret bæredygtigt fiskeri

Marine Stewardship Council (MSC) er en international nonprofit organisation med en mission om at gøre en ende på overfiskeri og sikre at fremtidens generationer får et sundt hav og bæredygtig fisk og skaldyr

HVAD BETYDER DET BLÅ MSC-MÆRKE FOR DIG?

Når du ser det blå MSC-mærke på fisk- og skaldyrsprodukter, betyder det, at du vælger vildtfanget fisk fra fiskeripraksis, der er blevet uafhængigt certificeret til at efterleve MSCs krav til miljømæssigt bæredygtigt fiskeri. Disse krav er fokuseret på at minimere den påvirkning, fiskeri kan have på fiskebestande og havmiljøet.

MSC ÅRSRAPPORT 2026

MSC har netop lanceret årsrapporten for 2025/2026, der blandt andet viser at flere fiskerier end nogensinde før er involveret i MSC-programmet. 

SOFIA RAPPORT

Den nye SOFIA rapport fra FN, som omhandler verdens fiskeritilstand er udkommet!

 

 

 

 

 

 

NORDSØSILD

I vores nye film arbejder fiskere fra Skotland, Danmark, Sverige og Holland lige nu sammen under samme fiskericertificering, for at sikre at silden bliver fisket på bæredygtige niveauer ved blandt andet at følge de videnskabelige råd og kvoter samt reducere bifangst.

Find ud af, hvad der skal til for at holde sild på tallerkenen:

TUN ÅRSBOG 2026

Vi markerer Tuna World Day den 2 maj med en ny tun årsbog for 2026!

SMALL PELAGIC ÅRSBOG 2026

DEN BLÅ KOGEBOG 2025

En samling af MSC-certificerede fiske- og skaldyrsopskrifter, der er gode for havet og gode for dig

DYK NED I VORES SKOLEMATERIALE OM HAVET

MSC tilbyder undervisningsmateriale om havet, fiskeri og bæredygtighed. Tag dine elever med på et eventyr under overfladen med vores faglige ressourcer. Materialet består af vores prisbelønnede kortfilm, lærervejledning, lektionsplaner, øvelser, spil og aktiviteter.

 

 

 

 

Seneste Nyheder fra MSC

news

Industrifiskeriet efter tobis, brisling og sperling i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak er nu MSC-certificeret 

Marine Stewardship Council (MSC) meddeler, at fiskeriet efter tobis, brisling og sperling i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak har gennemgået og opnået certificering. Denne certificering er en anerkendelse af, at fiskeriet er bæredygtigt forvaltet og opfylder den strenge MSC-standard for bæredygtigt fiskeri.

Certificeringen er resultatet af en grundig vurdering, som har taget godt to år, herunder en længere gennemgang af det uafhængige certificeringsbureau angående indvendinger indsendt fra bl.a. WWF i Sverige og Tyskland. Certificeringen understreger, at industrifiskeriet fisker på fiskebestandene indenfor bæredygtige grænser, ikke forårsager alvorlig eller uoprettelig skade på andre arter eller naturen og er bæredygtigt forvaltet.

Sofie Smedegaard Mathiesen fra Danmarks Fiskeriforening udtaler: "MSC-certificeringen er vigtig for fiskeriet på flere måder, men for erhvervet generelt giver det os mulighed for at vise gennemsigtighed og dokumentere, at vi lever op til en meget rigid bæredygtighedscertificering. De fiskere, der fisker industriarter, vil forhåbentligt opleve, at de bevarer deres markedsadgange fremadrettet, for der er ingen tvivl om, at det er vigtige fiskerier for mange danske fiskere og havne.”

Direktør i Danmarks Pelagiske PO (DPPO), Esben Sverdrup-Jensen siger: ” I DPPO har vi som strategisk målsætning at alle vores fiskerier er fuldt dokumenterede og bæredygtighedscertificerede. MSC-certificeringen af tobis, brisling og sperling i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak er et vigtigt skridt i retning af at sikre forbrugerne et ansvarligt og oplyst grundlag når de træffer beslutninger ved køledisken eller hos fiskehandleren.”

Certificeringen vækker også tilfredshed hos Marine Ingredients Denmark, der er brancheorganisation for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie. Der er generelt en stigende efterspørgsel på bæredygtighedscertificering på industrifisk, især fra foderbranchen.

Morten Fristrup, Landechef for MSC i Danmark, udtaler: ”Uanset om der fiskes efter arter som tobis, brisling og sperling, der typisk ikke ender på forbrugerens tallerken, men måske i stedet indgår som foder til opdræt eller andet, så er det ikke mindre vigtigt at disse fisk bliver bæredygtigt fanget.”

Fiskeriet skal forbedre sig for at møde en række betingelser senest ved den årlige gennemgang af certificeringen i 2028. Certificeringen dækker fiskeriet efter tobis, brisling og sperling i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, og omfatter både trawl- og not-fiskeri. Fiskeriet er forvaltet under EU's fælles fiskeripolitik, der omfatter årlige kvoter, tekniske regler og lukkede områder for at sikre bæredygtigheden.

 

 

SENESTE PRESSEMEDDELELSER FRA MSC

LÆS MERE

FAQ

FAQ

Lær mere om MSC og læs på denne side svarene på nogle af de mest almindelige spørgsmål, vi modtager.

Opskrifter med MSC-certificeret fisk og skaldyr

Opskrifter med MSC-certificeret fisk og skaldyr

Prøv en af vores lækre opskrifter med fisk og skaldyr fra et MSC-certificeret bæredygtigt fiskeri. Vi har samlet en række lette og hurtige opskrifter fra hele verden.

Presse

Presse

Læs de seneste pressemeddelelser og nyheder fra MSC.

Find os her:

Facebook
Instagram
LinkedIn
YouTube