World Ocean Day går hvert år næsten ubemærket hen. Det er paradoksalt, for havet er afgørende for både klimaet, vores fødevarer og livet på jorden. Selvom flere fiskebestande er under pres, viser succeshistorier fra blandt andet Øresund og Portugal, at ansvarlig forvaltning kan vende udviklingen.
Af: Morten Fristrup, landechef, Marine Stewardship Council, Danmark
Den 8. juni markerer vi World Ocean Day. Eller rettere sagt: En lille gruppe af interesseorganisationer, forskere og maritime entusiaster markerer dagen.
Hvis du ikke havde hørt om dagen før, er du næppe den eneste. Dagen får langt fra den samme opmærksomhed som Kvindernes internationale kampdag, mors og fars dag, grundlovsdag, halloween og alle de andre mange mærkedage af stor eller mindre betydning. Men det burde den, for den handler om havet.
Hullet viden om havet
Der er brug for, at mere handler om havet. En ny international undersøgelse fra Marine Stewardship Council blandt mere end 31.000 mennesker i 23 lande viser, at mange mangler helt grundlæggende viden om havet. Næsten hver femte ved ikke, at der er mere hav end land på kloden, og mere end hver tredje er ikke klar over, at havet nogle steder er dybere end Mount Everest er højt. Samtidig tror 35 procent fejlagtigt, at fiskebestande aldrig kan komme sig efter overfiskeri, mens yderligere 26 procent er i tvivl. Det er tankevækkende. For hvordan skal vi passe på havet, hvis vi ikke forstår det? Havet er ikke bare en hyggelig størrelse, vi bader i og ser solen gå ned over, når vi holder ferie. Havet er selve fundamentet for livet på jorden.
Vi lever af havet, men lever over evne
Havet producerer omkring halvdelen af den ilt, vi indånder, regulerer klimaet og leverer mad til milliarder af mennesker. Alligevel er det et af de økosystemer, vi mennesker har haft sværest ved at passe ordentligt på. Derfor er World Ocean Day vigtig. Ikke som en symbolsk mærkedag, men som en anledning til at se virkeligheden i øjnene.
Virkeligheden er, at det stadig går den forkerte vej mange steder. Ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation er andelen af verdens fiskebestande, der bliver overfisket, steget gennem årtier og udgør nu 35,5 procent af de vurderede bestande. Det betyder, at mere end hver tredje bestand bliver fisket hurtigere, end den kan nå at genskabe sig selv. Det er alvorligt. Ikke kun for naturen, men også for de mennesker, der lever af fiskeri, og for os forbrugere, som gerne vil kunne spise fisk i fremtiden.
For 60 år siden sprang tunen i Øresund. Så forsvandt den. I dag er den tilbage
Men der er også en anden historie, heldigvis. For fiskebestande kan komme tilbage, og det kræver ikke mirakler, men det vi i den maritime verden kalder effektiv forvaltning. Effektiv forvaltning lyder måske teknisk og kedeligt. Det handler grundlæggende om, at fangsterne på en given bestand er tilpasset bestandens størrelse. At beslutningerne træffes på videnskabeligt grundlag, og at reglerne bliver håndhævet. Når det sker, kan naturen være imponerende robust.
Et af de bedste eksempler er den blåfinnede tun i Atlanterhavet. Frem til 1960’erne var tunen en naturlig del af livet i danske farvande. Fiskerne kunne se de enorme fisk springe i Øresund, men efter årtiers overfiskeri var bestanden tæt på kollaps. I slutningen af det 20. århundrede var situationen så alvorlig, at mange frygtede, at tunen aldrig ville vende tilbage. I stedet valgte lande omkring Atlanterhavet at samarbejde. Der blev indført genopretningsplaner, strengere kvoter, bedre overvågning og klare regler for fiskeriet. Bestanden er kommet sig, og vi kan igen være heldig at se tunen springe i Øresund.
Resultaterne af den gode forvaltning af atlanterhavstunen er et eksempel på en større udvikling. I dag er mere end halvdelen af verdens tunfangster MSC certificerede og forbrugerne kan finde det blå MSC mærke på tundåser i alle danske supermarkeder, hovedsageligt af arten skipjack som fanges i Stillehavet.
Det samme gælder de iberiske sardiner ud for Portugal og Spanien. For bare få år siden var bestanden i så kritisk tilstand, at forskere anbefalede en total lukning af fiskeriet. Fiskere, myndigheder og forskere valgte at arbejde sammen om en fælles, videnskabeligt baseret plan. Der blev indført fangstbegrænsninger, sæsonlukninger og såkaldte høstkontrolregler, som automatisk justerer fiskeriet efter bestandens tilstand. I dag er bestanden næsten firedoblet sammenlignet med 2015. Sardinerne er tilbage.
Hvad kan vi lære af tunen og sardinen?
Historierne om tunen og sardinerne viser noget vigtigt. Nemlig at udviklingen ikke er forudbestemt. Når fiskere, forskere, myndigheder og forbrugere trækker i samme retning, kan fiskebestande genopbygges, og havet kan komme sig. Det er også tanken bag vores arbejde i Marine Stewardship Council (MSC) at gøre et mere bæredygtigt fiskeri til flere forbrugeres førstevalg og skabe et marked, hvor ansvarlig forvaltning af havets ressourcer bliver belønnet. For sunde fiskebestande opstår ikke af sig selv. De er resultatet af viden, samarbejde og langsigtede beslutninger.
World Ocean Day er måske en af verdens mest oversete mærkedage. Men hvis vi ønsker et sundt hav, fisk på tallerkenen og levende kystsamfund i fremtiden, er det også en af de vigtigste. Havet har brug for opmærksomhed, men i endnu højere grad handling, som vi alle kan bidrage til, når vi vælger fisk til indkøbskurven nede i supermarkedet.
