Skip to main content

Fakta om MSC som miljømærke på fisk

Ind imellem kommer der spørgsmål til, hvad det egentlig betyder at en fisk er mærket med det blå miljømærke. Her er nogle af de krav der stilles og principperne bag.

Når en fisk ender i køledisken med en MSCmærke på emballage betyder det at:

  • Fiskeriet er godkendt af en uafhængig kontrolvirksomhed til at sælge fisken som MSCmærket.

  • De grossister, leverandører osv. der videreforhandler den mærkede fisk er godkendt til at sælge fisken som MSCmærket.

MSCmærket er udtryk for en helhedsvurdering, der har miljøkrav til hvad, hvor og hvordan, der fiskes:

  • Hvilken fiskeart der er tale om og fra hvilken bestand.

  • I hvilket geografiske område fisken er fanget.

  • Hvilke metoder, fiskeudstyr og fartøj der er brugt.

MSC mærket er en frivillig ordning og det betyder at alle fiskerier kan ansøge om at få og anvende mærket. Certificering er udtryk for en  uafhængig vurdering af hver enkelt fiskeri og udelukker ikke på forhånd en fiskeart eller en fangstmetode.

For tiden er ca. 75% af al fiskeri i DK MSCcertificeret.  Desværre er der endnu ingen fiskehandlere eller restauranter med MSCmærkede fisk i disken eller på menuen.

Formålet med MSCmærket på globalt plan er bl.a. at forhindre at overfiskning og at der f.ek.s  fanges for mange unge fisk. Et andet formål er at undgå illegalt og ulovligt fiskeri ,der er et stigende problem.

MSC beskytter imod bifangst af f.eks. havfugle. Det kan f.eks. betyde, at fiskeriet skal ændre, hvordan det kasserer fiskeaffald, så det ikke tiltrækker havfugle til fiskeredskaberne for at få retten til at bruge MSCmærket.

Få flere oplysninger ved at kontakte MSC i Danmark på 31 32 64 61.