Skip to main content

Certificeret bæredygtigt fiskeri

Marine Stewardship Council (MSC) er en international nonprofit organisation med en mission om at gøre en ende på overfiskeri og sikre at fremtidens generationer får et sundt hav og bæredygtig fisk og skaldyr

HVAD BETYDER DET BLÅ MSC-MÆRKE FOR DIG?

Når du ser det blå MSC-mærke på fisk- og skaldyrsprodukter, betyder det, at du vælger vildtfanget fisk fra fiskeripraksis, der er blevet uafhængigt certificeret til at efterleve MSCs krav til miljømæssigt bæredygtigt fiskeri. Disse krav er fokuseret på at minimere den påvirkning, fiskeri kan have på fiskebestande og havmiljøet.

MSC ÅRSRAPPORT 2026

MSC har netop lanceret årsrapporten for 2025/2026, der blandt andet viser at flere fiskerier end nogensinde før er involveret i MSC-programmet. 

SOFIA RAPPORT

Den nye SOFIA rapport fra FN, som omhandler verdens fiskeritilstand er udkommet!

 

 

 

 

 

 

NORDSØSILD

I vores nye film arbejder fiskere fra Skotland, Danmark, Sverige og Holland lige nu sammen under samme fiskericertificering, for at sikre at silden bliver fisket på bæredygtige niveauer ved blandt andet at følge de videnskabelige råd og kvoter samt reducere bifangst.

Find ud af, hvad der skal til for at holde sild på tallerkenen:

TUN ÅRSBOG 2026

Vi markerer Tuna World Day den 2 maj med en ny tun årsbog for 2026!

SMALL PELAGIC ÅRSBOG 2026

DEN BLÅ KOGEBOG 2025

En samling af MSC-certificerede fiske- og skaldyrsopskrifter, der er gode for havet og gode for dig

DYK NED I VORES SKOLEMATERIALE OM HAVET

MSC tilbyder undervisningsmateriale om havet, fiskeri og bæredygtighed. Tag dine elever med på et eventyr under overfladen med vores faglige ressourcer. Materialet består af vores prisbelønnede kortfilm, lærervejledning, lektionsplaner, øvelser, spil og aktiviteter.

 

 

 

 

Seneste Nyheder fra MSC

Press Release
Et samarbejde om udvikling af en app til fiskerne i Nordsøen er blandt de projekter, der har fået del i de mere end 5,5 mio. DKK, der er blevet uddelt for at beskytte havene og fremme bæredygtigt fiskeri
Marine Stewardship Councils (MSCs) fond til støtte af forskning og fremme af bæredygtigt fiskeri, Ocean Stewardship Fund, har netop uddelt £ 50.000 til et projekt, der er skabt i samarbejde mellem Nordsøfiskerne i Holland, Tyskland, Sverige og Danmark. Projektet handler om at udvikle en app, der i første omgang skal hjælpe fiskerne i Nordsøen med at håndtere når sjældne eller truede arter dukker op som bifangst i nettet.

I dag indberetter fiskerne bl.a. bifangst af rokker, sæler, hajer og mange andre arter vha. en såkaldt PO-dagbog. Med app’en vil man kunne logge positionen for fartøjet og det vil være muligt at sende billeder mm. ind som dokumentation.

Med app’en bliver det forhåbentlig noget lettere, og vi sikrer mere detaljerede og korrekte oplysninger”, forklarer biolog Sofie Smedegaard Mathiesen, der arbejder med MSC-certificeringen i Danmarks Fiskeriforening, og som tilføjer, at det for fiskerne også vil lette arbejdsbyrden:

Fiskerne vil kunne hive mobilen op af lommen og registrere det let og hurtigt, frem for at skulle udfylde et papirark og sende ind til foreningen hvert kvartal.

App’en bidrager dermed til at opfylde de betingelser, der ligger i certificeringen – altså de krav om løbende forbedringer, der er indbygget i ordningen – men nok så væsentligt så gør det lettere for den enkelte fisker at fiske bæredygtigt.

App’en skal i første omgang bruges af fiskere fra Danmark, Holland og Sverige, men det er håbet, at den med meget små justeringer kan blive både en lettelse og en forbedring for MSC-fiskere over hele kloden.

MSC er meget glade for at kunne støtte et projekt som dette, hvor man bringer fiskernes egne erfaringer i spil og på dem måde gør det lettere for dem at fiske bæredygtigt”, forklarer Ole Schmidt, landechef for MSC i Danmark.

Når MSC støtter et projekt som dette, så handler det ikke bare om Nordsøfiskeriet, men om at hvis fiskerne i samarbejde udvikler sådanne nye og bedre metoder, så kan vi være med til at sikre at de hurtigt udbredes til andre MSC-fiskerier, og forhåbentlig til hele branchen.
                                                                                                   - - -

MSCs certificerings- og mærkningsprogram sigter på at belønne bæredygtige fiskerier og fremme forbedringer i den måde vi udnytter vore haves ressourcer. Den nye Ocean Stewardship Fond supplerer mærkningsordningen gennem støtte til bl.a. indsamling af viden om hvordan man mindsker effekterne på sjældne eller truede arter og på sårbare marine miljøer.

Blandt andre projekter, der har fået støtte i denne omgang, kan også nævnes en bevilling til det canadiske Windsor University, der skal finde metoder til at undgå bifangst af grønlandshajer i fiskeriet efter helleflynder samt udvikle ’best practice’ for hvordan fangede hajer skal håndteres og genudsættes.
Desuden er der bevilget støtte til et projekt, der skal studere havbunden vest for Grønland.

I Sustainable Fisheries Greenland er vi glade for at videreføre samarbejdet med Zoological Society of London, som de seneste 10 år har gennemført adskillige bentiske undersøgelser i Vestgrønland i samarbejde med Naturinstituttet og med støtte fra SFG. Vi har haft stor gavn af disse undersøgelser, der i høj grad har bidraget til foreningens MSC-certificeringer af fiskeri efter rejer og hellefisk”, udtaler Lisbeth Due Schönemann-Paul, formand for SFG

Hun fortsætter: ”Med det nye projekt håber vi at kunne lægge grunden til stadig øget viden om den grønlandske havbund og dermed til vedligeholdelse af vores MSC-certificering af rejer og hellefisk. Vi håber desuden at kunne bruge denne viden til at flere fiskerier bliver certificeret, blandt andet krabber”.

Greenland deep seabed
Foto af havbunden ud for Vestgrønland, Zoological Society of London
Fonden støtter også en række fiskerier i ’det globale syd’, der kun har taget de første skridt på vej mod bæredygtighed. Her arbejder fonden sammen med det hollandske ”Fish for good” projekt, der med midler fra et hollandske lotteri støtter fiskerier i Indonesien, Mexico og Sydafrika til at forbedre deres fiskeri-praksis.

MSC landechef Ole Schmidt, siger:
Fiskeindustrien spiller en afgørende rolle i at sikre den globale fødevaresikkerhed, og vi anerkender de store forpligtelser fiskere, forarbejdningsindustrien og detailhandlen har taget på sig for at sørge for et udbud af bæredygtige fisk og skaldyr – ikke mindst i denne særlige tid.”

”På vegne af MSC vil jeg sige tillykke til modtagerne af denne første runde bevillinger fra vores Ocean Stewardship Fond. Vi håber, at denne Fond kan være en katalysator for yderligere forbedringer i den måde havene udnyttes, og at de enkelte projekter når frem til ny viden og resultater, der kan udbredes til gavn for sektoren som helhed.

SENESTE PRESSEMEDDELELSER FRA MSC

LÆS MERE

FAQ

FAQ

Lær mere om MSC og læs på denne side svarene på nogle af de mest almindelige spørgsmål, vi modtager.

Opskrifter med MSC-certificeret fisk og skaldyr

Opskrifter med MSC-certificeret fisk og skaldyr

Prøv en af vores lækre opskrifter med fisk og skaldyr fra et MSC-certificeret bæredygtigt fiskeri. Vi har samlet en række lette og hurtige opskrifter fra hele verden.

Presse

Presse

Læs de seneste pressemeddelelser og nyheder fra MSC.

Find os her:

Facebook
Instagram
LinkedIn
YouTube