Skip to main content

Certificeret bæredygtigt fiskeri

Marine Stewardship Council (MSC) er en international nonprofit organisation med en mission om at gøre en ende på overfiskeri og sikre at fremtidens generationer får et sundt hav og bæredygtig fisk og skaldyr

HVAD BETYDER DET BLÅ MSC-MÆRKE FOR DIG?

Når du ser det blå MSC-mærke på fisk- og skaldyrsprodukter, betyder det, at du vælger vildtfanget fisk fra fiskeripraksis, der er blevet uafhængigt certificeret til at efterleve MSCs krav til miljømæssigt bæredygtigt fiskeri. Disse krav er fokuseret på at minimere den påvirkning, fiskeri kan have på fiskebestande og havmiljøet.

MSC ÅRSRAPPORT 2026

MSC har netop lanceret årsrapporten for 2025/2026, der blandt andet viser at flere fiskerier end nogensinde før er involveret i MSC-programmet. 

SOFIA RAPPORT

Den nye SOFIA rapport fra FN, som omhandler verdens fiskeritilstand er udkommet!

 

 

 

 

 

 

NORDSØSILD

I vores nye film arbejder fiskere fra Skotland, Danmark, Sverige og Holland lige nu sammen under samme fiskericertificering, for at sikre at silden bliver fisket på bæredygtige niveauer ved blandt andet at følge de videnskabelige råd og kvoter samt reducere bifangst.

Find ud af, hvad der skal til for at holde sild på tallerkenen:

TUN ÅRSBOG 2026

Vi markerer Tuna World Day den 2 maj med en ny tun årsbog for 2026!

SMALL PELAGIC ÅRSBOG 2026

DEN BLÅ KOGEBOG 2025

En samling af MSC-certificerede fiske- og skaldyrsopskrifter, der er gode for havet og gode for dig

DYK NED I VORES SKOLEMATERIALE OM HAVET

MSC tilbyder undervisningsmateriale om havet, fiskeri og bæredygtighed. Tag dine elever med på et eventyr under overfladen med vores faglige ressourcer. Materialet består af vores prisbelønnede kortfilm, lærervejledning, lektionsplaner, øvelser, spil og aktiviteter.

 

 

 

 

Seneste Nyheder fra MSC

SENESTE PRESSEMEDDELELSER FRA MSC

BÆREDYGTIG DANSK NORDSØTORSK EN REALITET

sep 18, 2018, 11:53
Release date : sep 9, 2016, 09:27

Efter en målrettet indsats, ikke mindst fra fiskernes sides, lever fiskeriet af torsk i Nordsøen og Skagerrak nu op til de strenge MSC-krav for bæredygtigt fiskeri.

”Vi er meget stolte af at være first-movere til at få torsken i Nordsøen og Skagerrak MSC certificeret. MSC certificering er guldstandarden for bæredygtighed inden for fiskeri”, siger Sven-Erik Andersen, Formand for Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation (DFPO).

Bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak har længe vakt bekymring hos fiskere, politikere og forskere. Bestanden har de seneste år været under pres, men en langsigtet genopretningsplan og fiskernes indsats har betydet at torsken har fået de bedst mulige vækstbetingelser og nu er på et sundt og acceptabelt niveau. Også fremadrettet vil der være stor fokus på vækst og udviklingen generelt.

”Torskebestanden er vokset støt over det sidste årti og vores fiskere har lavet store ændringer i deres fiskerimønster og indført mere og mere selektive redskaber.”, siger Svend-Erik Andersen.

Et uafhængigt certificeringsorgan har vurderet at fiskeriet lever op til MSC´s standarder for bæredygtigt fiskeri. MSC anerkender fiskeriets indsats for at få bestanden tilbage på et sundt niveau.

”Branchen har gjort et enormt arbejde for at forbedre torskebestanden i Nordsøen, og det er på tide at forvaltningen og fiskeriet får den anerkendelse, de har fortjent for denne succeshistorie”, siger Minna Epps, Chef for Marine Stewardship Council i Skandinavien.

Inden for de kommende år vil resultaterne og fiskeriet i Nordsøen fortsat blive fulgt nøje, så det sikres, at udviklingen fastholdes og styrkes.

”MSC certificeringen af Nordsøtorsken viser klart, at fiskebestanden bevæger sig i en positiv retning. Det er et meget ikonisk fiskeri og vi er glade for at se at det lever op til MSC´s krav og håber at fiskeriet vil fortsætte sin rejse mod øget bæredygtighed gennem de betingelser der er tilknyttet fiskeriet.” udtaler Christoph Mathiesen, Program Manager, Fisheries and Aquaculture, WWF Danmark.

Udviklingen er godt nyt for de danske forbrugere. En ny undersøgelse viser, at mange ser bæredygtigt fiskeri som en nødvendighed for at beskytte havene samtidig med, at seks ud af ti mener, at vi skal spise mere bæredygtig fisk.


For yderligere spørgsmål kontakt:
Kommunikationskonsulent i MSC Morten Fristrup på telefon 31326461 eller [email protected]

 

Note til redaktøren:
MSCs årlige kampagne løber af stablen i uge 36, under sloganet ’Fra hav til bord’. Der kan findes yderligere oplysninger på www.frahavtilbord.org, ligesom budskabet kan findes på plakater landet over og på Nørreport Metrostation. Derudover kan man møde MSC på Fiskens Dag på Rådhuspladsen lør. D. 10. sep. hvor bl.a. Sebastian Klein vil fortælle om MSC mærkede fisk til børn og barnlige sjæle.

ICES rådgivning for Nordsøtorsk kan læses her

Om MSC:
Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation. Vores vision er, at verdenshavene myldrer med liv, og fiskebestandene bevares for denne og fremtidige generationer. Vores miljømærke og certificeringsprogram anerkender og belønner bæredygtige fiskeripraksisser og hjælper til at skabe et mere bæredygtigt marked for fisk og skaldyr.

MSC miljømærket på et fisk- og skaldyrsprodukt betyder at:

  • Det stammer fra et vildfangende fiskeri der er blevet certificeret af en uafhængig part imod MSCs forskningsbaserede standard for miljømæssigt bæredygtigt fiskeri.
  • Det er fuldt sporbart til en bæredygtig kilde.

Mere end 280 fiskerier i over 35 lande er certificeret imod MSCs Standard. Disse fiskerier har en sammenlagt årlig produktion på næsten ni millioner tons, svarende til knap 10% af den årlige, globale fangst. Mere end 20.000 fiske- og skaldyrsprodukter verden over bærer MSC miljømærket.

articletypes :
subjects :
countries :
  • Denmark
Related authors :
Related footer spotlights :

LÆS MERE

FAQ

FAQ

Lær mere om MSC og læs på denne side svarene på nogle af de mest almindelige spørgsmål, vi modtager.

Opskrifter med MSC-certificeret fisk og skaldyr

Opskrifter med MSC-certificeret fisk og skaldyr

Prøv en af vores lækre opskrifter med fisk og skaldyr fra et MSC-certificeret bæredygtigt fiskeri. Vi har samlet en række lette og hurtige opskrifter fra hele verden.

Presse

Presse

Læs de seneste pressemeddelelser og nyheder fra MSC.

Find os her:

Facebook
Instagram
LinkedIn
YouTube