HVAD BETYDER DET BLÅ MSC-MÆRKE FOR DIG?
MSC ÅRSRAPPORT 2026
MSC har netop lanceret årsrapporten for 2025/2026, der blandt andet viser at flere fiskerier end nogensinde før er involveret i MSC-programmet.
SOFIA RAPPORT
NORDSØSILD
I vores nye film arbejder fiskere fra Skotland, Danmark, Sverige og Holland lige nu sammen under samme fiskericertificering, for at sikre at silden bliver fisket på bæredygtige niveauer ved blandt andet at følge de videnskabelige råd og kvoter samt reducere bifangst.
Find ud af, hvad der skal til for at holde sild på tallerkenen:
TUN ÅRSBOG 2026
Vi markerer Tuna World Day den 2 maj med en ny tun årsbog for 2026!
SMALL PELAGIC ÅRSBOG 2026
DEN BLÅ KOGEBOG 2025
En samling af MSC-certificerede fiske- og skaldyrsopskrifter, der er gode for havet og gode for dig
DYK NED I VORES SKOLEMATERIALE OM HAVET
MSC tilbyder undervisningsmateriale om havet, fiskeri og bæredygtighed. Tag dine elever med på et eventyr under overfladen med vores faglige ressourcer. Materialet består af vores prisbelønnede kortfilm, lærervejledning, lektionsplaner, øvelser, spil og aktiviteter.
Seneste Nyheder fra MSC
SENESTE PRESSEMEDDELELSER FRA MSC
Danske østers får som de første i verden MSC’s blå miljøstempel
Den flade østers fra Limfjorden, der går for at være muslingeartens Rolls Roys på det internationale marked, har netop som det første i verden fået MSC’s certificering. Certificeringen af de danske østers tilføjer endnu en art til MSC’s globale program for bæredygtigt fiskeri, der i dag spænder over 275 fiskerier: Fra gulfinnet tun i Mexico til canadiske rejer og nu altså også danske østers.
Det er ikke første gang, at Vilsund Blue, der står for østersfiskeriet i Limfjorden, modtager MSC’s blå mærke, som dokumentation for bæredygtigt fiskeri. Firmaets tre blåmuslingefiskerier har nemlig også været igennem den strenge vurdering, der skal til for at opnå MSC’s certificering for bæredygtighed. Alle med positivt resultat.
Efterspurgt over hele Europa
Limfjordsøsters er efterspurgt i hele Europa. Især det spanske marked har fået smag for de danske muslinger. Det netop certificerede fiskeri dækker hele den årligt tilladte fangst i området. 76 fiskere fangede sidste fiskesæsson således omkring 600 tons østers. Fiskeriet foregår i den vestlige del af Limfjorden fra 12 meter lange både fra maj til oktober. Muslingerne fanges med skrab, der er begrænset i både størrelse og vægt. Kun to skrab må være i brug ad gangen, og ingen oprensning af bunden er tilladt.
En åben proces
Repræsentanter fra miljøorganisationer, videnskabelige forskningsorganer, forvaltningsmyndigheder, fiskere og offentlige informationscentre har bidraget med information og spørgsmål i vurderingsprocessen, der er gået forud for certificeringen. ”En fuld transparant proces er nemlig et krav, når et fiskeri undersøges efter MSC’s standarder for bæredygtigt fiskeri,” forklarer Minna Epps, chef for MSC i Østersøen.
Blå østers på markedet
“Bæredygtighed er en topprioritet hos Vilsund Blue, så vi er stolte af, at samtlige fiskerier, der leverer til vores produkter nu er MSC-certificerede, og ikke mindst at vi som de første i verden nu kan levere certificeret bæredygtige østers til østersfans både i Danmark og i udlandet,” siger administrerende direktør Søren Mattesen fra Vilsund Blue om den seneste MSC-certificering. Den betyder, at Limfjordsøsters nu kan sælges med det blå MSC-mærke, der fortæller forbrugerne, at produktet er fanget med omtanke for havmiljøet.
MSC hilser det nye, danske fiskeri velkomment i det verdensomspændende MSC-program:
”Vi ønsker fiskeriet tillykke. De dekorative muslinger fra Limfjorden vil uden tvivl blive belønnet på markedet for at være de første, der kan bære det blå MSC-mærke.”
LÆS MERE
FAQ
Lær mere om MSC og læs på denne side svarene på nogle af de mest almindelige spørgsmål, vi modtager.
Opskrifter med MSC-certificeret fisk og skaldyr
Prøv en af vores lækre opskrifter med fisk og skaldyr fra et MSC-certificeret bæredygtigt fiskeri. Vi har samlet en række lette og hurtige opskrifter fra hele verden.
Presse
Læs de seneste pressemeddelelser og nyheder fra MSC.




