Skip to main content

Dansk Nordsøtunge opnår MSC-certificering

95 procent af den danske Nordsøtunge flåde blev i dag certificeret efter  Marine Stewardship Councils (MSC) miljøstandard for bæredygtige og velforvaltede fiskerier. Certificeringsprocessen af fiskeriet, som er ledet af medlemmer i Danske Fiskeres Producent Organisation (DFPO), er endel af en ambitiøs plan for at sikre, at alle danske fiskerier bliver MSC-certificeret inden udgangen af 2012. DFPO har allerede opnået certificering for fiskeriet efter rødspætte og sej i Nordsøen. Det samme gælder Østersøtorsken. Nordsøkuller og kulmule er desuden under fuld vurdering. I øjeblikket har 72 procent af deres fiskerier opnået MSC-certificering.

DFPO-registrerede fartøjer opererer hele året i den centrale del af Nordsøen, som har en af de højeste forekomster af tunge (Solea solea). De anvender to forskellige slags redskaber – demersalt trawl og garn (nedgarn og toggergarn) – til at fange omkring 500 tons tunge om året. Fiskeriet er forvantet af EU via et system for den samlede tillladte fangstmængde. På havet og ved landing overvåges fiskeriet af det danske fiskeridirektorat.

Løbende forbedringer

Fiskeriet vil indføre forbedringer igennem de fem år, som certifikatet varer. For at beholde certifikatet, skal fiskeriet dokumentere til løbende audits, at det implementerer de betingelser, som er stillet op. Som eksempel skal genopbygningsstrategier og bevis for, at tungebestanden løbende genopretter sig selv dokumenteres. Fiskeriet vil samarbejde med relevante interessenter for at reducere udnyttelsesgraden til et endnu lavere niveau, ligesom det vil levere information om, hvordan det påvirker havbunden.

”MSC-certificeringen betyder, at opkøbere og forbrugere over hele Europa nu kan vælge vores tunge og vide, at de bidrager til en bæredygtig fremtid, når det kommer til fisk og fiskeprodukter. Det føles godt,” siger Kurt S Madsen, forman i DFPO.

MSC ønsker tillykke

Minna Epps, leder af MSC’s afdeling i Østersøen ønsker det certificerede fiskeri tillykke: “DFPO skal have ros for at åbne op for deres praksis overfor en så transparent og grundig vurdering. Det samme gælder for deres beslutning om at få alle DFPO’s fiskerier engageret i MSC-programmet inden udgangen af i år. Vi håber, at andre lande vil følge trop.”

Dansk tunge sælges frisk, på køl og som frost over det meste af Europa. Størstedelen går til Holland, Tyskland, Sweitz, Spanien og Italien.

For mere information:

Karoline Rahbek, kampagnekoordinator, [email protected].