Skip to main content

DFPO Blåmusling og hjertemusling i Limfjorden er blevet MSC certificeret

DFPOs fiskeri i Limfjorden efter blåmuslinger og hjertemuslinger er blevet godkendt til MSC certificeringen.

Fiskeriet foregår med letvægts muslingeskrabere i Limfjorden i områder hvor dybden er over 3 meter. Fiskeriet efter de to muslingearter sker fra samme fartøjer, den eneste ændring er at der benyttes mindre netmasker når der fiskes efter hjertemuslinger. I 2014 var den samlede fangst af blåmuslinger på 22,449 ton mens fangsten af hjertemuslinger var på 6,081 ton i samme år. Fangstmængden har været støt faldende siden 1990, hvilket skyldes økonomiske faktorer og der er ikke påvist nogle sammenhænge mellem fangst størrelsen og bestandens status.

Det er det uafhængige certificeringsorgan, MRAG Americas, der har udført vurderingen af fiskeriet og de har vurderet at Blåmusling oh hjertemuslingfiskeriet i Limfjorden lever op til kravene i MSC Fiskeristandard og derfor kan bære MSC mærket fremover.

Yderligere oplysninger om fiskeriet kan findes her