Skip to main content

Fiskeriet af chilensk hestemakrel modtager MSC recertificering

Fiskeriet af chilensk hestemakrel er blevet recertificeret efter Marine Stewardship Councils (MSC) fiskeristandard, hvilket anerkender fiskeriets engagement til bæredygtigt fiskeri og ansvarlig forvaltning af et af verdens mest udbredte fiskebestande. Fiskeriet modtog sin første certificering i 2020, og har nu gennemført recertificering, der vurderes ud fra version 2.01. af MSC’s fiskeristandard. 

Certificeringen dækker en gruppe af syv europæiske pelagiske trawlere, der administreres af hollandske Parlevliet, Van der Plas Group og Samehrji HF, der fisker i det sydlige Stillehav under flag fra Tyskland, Holland, Polen og Litauen. Flådens målart er chilensk hestemakrel (Trachurus murphyi). Den chilenske hestemakrel er en art der migrerer langt, helt fra kystfarvandet ud fra Chile og Peru til det åbne hav ved New Zealand og det sydlige Australien, hvilket gør internationalt samarbejde til en væsentlig del af artens forvaltning. 

Den chilenske hestemakrel udgjorde engang grundlaget for et af verdens største fiskerier, hvor årlige fangster rundede fire millioner tons. Desværre fik overfiskeri af chilensk hestemakrel i 1990'erne og 2000 bestanden til at falde, hvilket resulterede i et kollaps af bestanden i 2011.  

South Pacific Regional Fisheries Management Organisation (SPRFMO) blev oprettet for at koordinere bevarelsen og forvaltningen af det fælles fiskeri på tværs af det sydlige Stillehav. Gennem videnskabeligt baseret forvaltning fra SPRFMO blev bestanden af chilensk hestemakrel genoprettet og i dag arbejder fiskerinationer sammen for at sætte forebyggende fangstkvoter samt overvåge bestandenes tilstand og sikre at fangststrategier bliver baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning. 

Bogusław Szemioth, formand for High Seas Fish Producers Organization (HSFPO), der repræsenterer de polske fiskefartøjer under certificeringen udtrykte tilfredshed med recertificeringen: "At opnå MSC-recertificering er en vigtig milepæl for fiskeriet og reflekterer det langvarige forpligtelse som alle er involveret i. Bæredygtigt fiskeri kræver en vedvarende indsats og denne recertificering anerkender de fremskridt der er blevet taget for at sikre at chilensk hestemakrel bliver bæredygtigt forvaltet til fremtidige generationer. Det demonstrerer også hvordan en forbedret adgang til fisk og skaldyr samt understøttelse af fødevaresikkerhed kan gå hånd i hånd med vedligeholdelse af de højeste standarder for ansvarlig, bæredygtig fiskeriforvaltning." 

Karin Luedemann, Senior Fiskeri Program Manager for MSC i Nordeuropa, reflekterer på betydningen af denne præstation: "Den succesfulde recertificering af det første europæiske MSC-certificerede fiskeri efter chilensk hestemakrel markerer en vigtig milepæl for fiskeriets fortsatte engagement til bæredygtigt fiskeri. Chilensk hestemakrel er et stærkt eksempel på hvordan effektiv forvaltning og langvarig forpligtelse kan hjælpe med at modvirke effekterne fra overfiskeri og støtte genopretningen af en fiskebestand, der tidligere var truet. 

Anna Debicka, programdirektør for MSC i Østersøregionen og Centraleuropa udtaler: "Den seneste udvikling inden for makrel i det Nordøstlige Atlanterhav fremhæver vigtigheden af at sikre en pålidelig kilde af fisk og skaldyr fra certificeret bæredygtigt fiskeri. Den vellykkede recertificering af fiskeriet af chilensk hestemakrel demonstrerer at et velforvaltet fiskeri kan levere troværdige alternativer og samtidig støtte et markedsskift mod fisk og skaldyr fra certificeret bæredygtigt fiskeri." 

Den uafhængige vurdering fremhæver fiskeriets solide internationale forvaltningsrammer, omfattende videnskabelig overvågning samt effektiv overholdelse, kontrol og overvågningssystemer. Den anerkender også SPRFMO vedvarende arbejde med Forvaltningsstrategievalueringer (MSE) for at udvikle en MSE-testet forvaltningsprocedure for bestanden, hvilket yderligere støtter fiskeriets forebyggende fangststrategi. 

 


 

Om fiskeriet 

 

Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation som fastsætter en globalt anerkendt standard for bæredygtigt fiskeri samt for forsyningskæden af fisk og skaldyr. Fiskerier der deltager i MSC's certificeringsprogram repræsenterer 20% af verdens marine fangster. For mere information besøg da msc.org eller vores sociale medier.