Skip to main content

Rekordmange fiskerier involveret i MSC-programmet

789 fiskerier i MSC-programmet - en forbedring på 7% sammenlignet med sidste år


Flere fiskerier end nogensinde før er nu involveret med MSC-programmet. Det er et globalt momentum for bæredygtigt fiskeri ifølge organisationens årsrapport, Progress and Partnership in Sustainable Seafood.

Ud af de 600 fiskerier, der er certificeret efter MSC's Fiskeristandard, som er det førende pejlemærke for bæredygtigt fiskeri, var der hele 115 fiskerier der blev recertificeret i 2025/2026. New Zealands fiskeri efter newzealandsk langhale (hoki) modtog sin femte recertificering, og kunne dermed fejre 25-års jubilæum i MSC-programmet. 

Mange certificerede fiskerier har lavet betydelige forbedringer til deres fiskeripraksis. For eksempel, før det Namibiske trawl- og langline fiskeri efter sydafrikansk kulmule modtog deres certificering, valgte de at styrke deres bestandsvurderinger, forbedre beskyttelsen af sensitive habitater og mindske påvirkningen på sæler og havfugle. 

Mere end 70% af den globale fangst af hvidfisk, og over halvdelen af verdens fangst af tun kommer fra MSC-certificerede fiskerier. I alt kommer næsten en femtedel af hele verdens marine fangster fra fiskerier involveret med MSC-programmet – en bemærkelsesværdig bedrift af fælles engagement fra MSC-certificerede fiskerier og partnere i forsyningskæden, som køber og sælger fisk og skaldyr fra MSC-certificerede fiskerier.  

MSC anerkender, at ikke alle fiskerier er klar til at imødekomme de strenge krav fra MSC's Fiskeristandard, og derfor har MSC's forbedringsprogram (Improvement program) til formål at støtte de fiskerier, der arbejder mod at indlede en vurdering af deres fiskeri indenfor de næste 5 år. 

Ifølge årsrapporten, inkluderer MSC's forbedringsprogram nu 40 fiskerier på tværs af kloden, fra Ecuador til Canada og Indonesien. Disse inkluderer blandt andet også det peruvianske fiskeri efter ocean-blæksprutte, verdens største blækspruttefiskeri, som gik ind i forbedringsprogrammet i 2025. De har 4500 mindre fiskefartøjer og står for 30% af den globale fangst af blæksprutter.  

MSC er et frivilligt, markedsdrevet program, der anvender incitamenter for detailhandlen og efterspørgsel fra forbrugerne for at anerkende bæredygtigt fiskeri. Succesen af denne model kan ses i resultaterne i årsrapporten for 2025/2026; både volumen og værdien af produkter med MSC-mærket nåede en ny milepæl med 1,5 millioner ton og virksomheder verden over solgte for 10 mia. kroner MSC-mærkede produkter. Efterspørgslen på certificeret tun er især steget, med en forhøjelse på 30% i salg.  

Rupert Howes, CEO for MSC, hyldede ledelsen hos deres partnere: "I næsten tre årtier har MSC været en del af et bemærkelsesværdigt fælles engagement. Arbejdet med partnere gennem sektoren for fiskeri har transformeret markedet for fisk og skaldyr, forhøjet standarder og gjort en reel forskel på havet. Rekordantallet af fiskerier involveret i MSC-programmet er et bevis på netop den forpligtelse. 

Vi skal dog ikke hvile på laurbærrene. Vi har brug for at 100% af havet bliver bæredygtigt forvaltet. På baggrund af de globale klimaforandringer og geopolitiske omvæltninger, er havet udsat for et enormt pres, og behovet for at accelerere leveringen af MSC's vision har aldrig været større". 

Som figurerne i årsrapporten viser, har MSC også uddelt 78 mio. kroner, i støtte fra dets MSC Ocean Stewardship Fund siden 2019. Dette har støttet forbedringer og afgørende forskning der hjælper fiskerierne med at forbedre deres bæredygtige fiskeripraksis.