Opdateret 2021
I 2017 satte MSC sig et mål - at engagere flere af verdens fiskerier i MSC programmet og få dem til at bevæge sig mig bæredygtigt fiskerimetoder inden 2020. MSCs overordnede ambition var at fremskynde udviklingen mod at stoppe overfiskeri, et mål som Fn og regeringer verden over har erklæret som en essentiel del af arbejdet med at opfylde Verdensmål 14, Beskyttelse af livet under vand.
Samme år skulle Europa Kommissionen (EC) være vært for Our Oceans, en årlig konference der har til formål at finde bæredygtige løsninger på havets udfordringer og invitere deltgerne til at forpligte sig til disse løsninger. I størstedelen af sin historie havde konferencen været domineret af regeringer. Kommissionen ønskede at ændre dette, idet de anerkendte at enhver diskussion om bæredygtig brug af havet ville være meningsløs uden repræsentanter fra alle de grupper, interessenter og aktører der bruger, er afhængige af og interagerer med havet. Det omfattede forskere, NGO'er og industrien.
Kommissionen involverede MSC, en NGO der arbejder med forskere, fremsynede virksomheder og interessenter på tværs af hele fiskeriets værdikæde. Den motiverer dem til at fange, købe og sælge fisk der opfylder MSCs standard for bæredygtighed og motiver andre til at gøre det samme. MSC blev bedt af Kommissionen om at bruge sin indflydelse til at identificere virksomheder i fisk og skaldyr industrien der allerede var førende på bæredygtighed, og samle deres forpligtelser på konferencen.
MSC svarede ved at etablere Ledere for et Levende Hav (Leaders for a Living Ocean (LLO)), et netværk af 27 virksomheder fra hele verden og fra alle led i den globale fisk og skaldyr forsyningskæde. De var alle allerede førende indenfor bæredygtighed og havde offentligt tilkendegivet forpligtelser der ville accelerere fremskridtet mod MSCs mål om at stoppe overfiskeri inden 2020.
En enorm samlet indflydelse
Nicolas Guichoux, MSC Chief Program Officer: "Virksomhederne vi inviterede til at blive den del af LLO omfattede nogle af de største fiskerier, supermarkeder, brands og restauranter i verden.
"De udøver tilsammen en enorm indflydelse på hvordan verden fanger, forvalter, sælger og spiser fisk. Mange af dem havde været med MSC helt fra begyndelsen og havde allerede lavet brancheførende forpligtelser om at købe og sælge mere fisk fra bæredygtige kilder.
"Ved at stå sammen og samle deres forpligtelser bag ét fælles MSC drevet mål kunne disse virksomheder sende et stærkt signal. Det signal fortalte verdens fiskerier at den ofte tidskrævende og anstrengende omstilling til at operere bæredygtigt ville blive belønnet. Det afslørede også de virksomheder i den bredere industri der hævdede at bæredygtig drift ikke var muligt for dem samtidig med at de solgte produkter til en overkommelig pris og tjente penge.
"Og endelig viste det de forbrugere der bekymrer sig om havet hvilke virksomheder de bør belønne ved at handle og spise hos dem".
Hvad motiverer lederne?
De ændringer som LLO havde forpligtet sig til, var hverken overfladiske eller drevet ønsket om god PR. Disse virksomheder forpligtede sig til at øge mængden af bæredygtig fisk og skaldyr de fangede, købte og solgte. I nogle tilfælde betød det at omstrukturere hele forsyningskæden, stoppe eller ændre bestemte produktlinjer og opgive muligheden for at købe billigere eller mere lettilgængelige fisk og skaldyr.
Hvad motiverede disse enorme globale virksomheder til at forpligte sig til bæredygtighed på en måde der nærmest kan beskrives som et jordskælv? Kort sagt havde de fremsyn nok til at indse, før resten af industrien, at hvis de ville fortsætte med at drive virksomhed og sælge fisk og skaldyr i fremtiden, havde de intet andet valg.
Overfiskeri er en af flere menneskelige aktiviteter der skader havets biodiversitet og sundhed. mere end en tredjedel af verdens fiskerier, 34,2 procent, operere allerede på et niveau der ikke er bæredygtigt, hvilket betyder at fisk bliver taget hurtigere ud af havet end bestandene kan nå at gendanne sig. I takt med at verdens befolkning og efterspørgslen efter fisk og skaldyr vokser, vil denne tendens blive endnu værre. Når fiskebestandene styrtdykker, er levebrød, økonomier og fødevaresikkerhed for milliarder af mennesker i fare, især i det globale syd. Noget må ændre sig.
At spise mindre fisk eller at skifte til at sælge og spise andre fødevarer kan være muligt for nogle, men er ikke en realistisk eller skalerbar løsning for mange mennesker globalt. I 2021 er milliarder af mennesker afhængige af fisk og skaldyr som en vital proteinkilde, og millioner arbejder i fiskeri og akvakultur, især i udviklingslande. I 2050 vil verdens befolkning være vokset til 10 milliarder. At stoppe fiskeri ville underminere fremskridt der allerede er gjort for global fødevaresikkerhed og mod sult, og det ville skade sårbare økonomier og sætte job på spil.
Verden kan fortsat spise fisk og samtidig beskytte fiskebestandene samt biodiversiteten og sundheden i havene og det marine miljø. I mere end 20 år har MSC arbejdet sammen med forskere og NGOer for at udvikle og løbende opdatere sin standard for bæredygtigt fiskeri – og derefter samarbejdet med fremsynede fiskerier, brands og detailhandlere om at få mere af industrien til at arbejde bæredygtigt. Nogle af Leaders for a Living Ocean har samarbejdet med MSC gennem hele denne 20 år lange rejse, og deres fremsyn betaler sig nu, i takt med at stigende dokumentation viser hvor effektiv MSC modellen er.
Effekter skabt af ledere
Et fuldt overblik over de fremskridt, der er gjort i forhold til LLO partnernes forpligtelser, kan gennemgås. Her er nogle af de effekter, som LLO partnernes forpligtelser har haft:
Lidl, som er verdens største detailhandler af MSC mærkede fisk og skaldyr og er aktiv i over 34 lande, har meddelt, at virksomheden vil forsætte med at øge mængden af MSC certificerede produkter på alle sine markeder frem til 2020 og derefter. Lidl har mere end 1.600 individuelt mærkede produkter på verdensplan, hvilket er en stigning på 25 procent i forhold til året før.
Den belgiske supermarkedskæde Colruyt Group forpligtede sig i 2017 til at øge andelen af MSC på deres friske og frosne fiskeprodukter til 90 procent. De overgik deres eget mål og nåede mere end 95 procent i 2020, hvilket gav dem en førende position i branchen. Andelen af MSC på Colruyt Groups konservesprodukter steg til 58 procent i 2020, efter først at være blevet introduceret i 2017. Colruyt Group oplyser, at det primære mål er at indkøbe fra MSC certificerede fiskerier til deres 144 private label produkter.
Samtidig, på den anden side af grænsen I Holland, nåede detailhandleren Jumbo også op på, at 96 procent af deres sortiment bar MSC mærket, herunder innovationer som de første MSC rejesnacks, der blev lanceret globalt.
Albert Heijn, som også er baseret i Holland, forpligtede sig til at gøre alle deres egne fiskeprodukter fuldt bæredygtighedscertificerede. I dag er mere end 95 procent af deres vildtfangede fisk og skaldyr dækket af MSC certificering. De resterende vildfangede fisk og skaldyr stammer fra et troværdigt Fishery in Progress forløb eller er vurderet som lav risiko af en troværdig tredjepart, hvor MSC certificering ikke er tilgængelig.
Discount detail-giganterne ALDI Nord Group og ALDI SOUTH Group har ikke blot øget deres MSC sortiment på tværs af deres internationale forretninger, men demonstrerer også et fuldt engagement i bæredygtighed i hele forsyningskæden, blandt andet ved at indkøbe fra og investere i projekter til forbedring af fiskerier, såsom det marokkanske sardinfiskeri, som ALDI SOUTH er partner i.
Fish Tales, som forbinder forbrugere med bæredygtige småskala fiskerier, forpligtede sig i 2017 til at have 95 procent af hele deres vildtfangst MSC certificeret ved programmets afslutning. I år kunne virksomheden med stolthed meddele, at 100 procent af deres vildtfangede fisk og skaldyr nu er MSC certificeret.
Den britiske supermarkedskæde Sainsbury's forpligtede sig til, at al den fisk, de solgte, skulle være uafhængigt verificeret som bæredygtig. Kæden er stolt af at være den britiske detailhandler med det største antal MSC certificerede produkter. Over de seneste tre år har Sainsbury's arbejdet på at fastholde deres certificerede fisk og skaldyr sortiment på trods af certificeringsudfordinger i visse fiskerier, som afspejler de strenge krav i MSC standarden. Detailhandleren arbejder fortsat mod 100 procent certificering af deres vildtfangede fisk og skaldyr gennem aktiv deltagelse i Fisheries improvement Projects og dialog med deres leverandørgrundlag.
METRO, en førende international grossistvirksomhed, forpligtede sig til at få 80 procent at sine 12 vigtigste fisk og skaldyr arter certificeret inden 2020 i henhold til certificeringsstandarder, der er anerkendt af Global Sustainable Seafood Initiative GSSI. I december 2020 reviderede virksomheden denne indkøbspolitik for fisk og skaldyr, så 90 procent af salget af disse arter under eget brand skal være miljøcertificeret inden 2035, 100 procent socialt certificeret inden 2025 og 100 procent digitalt sporbar inden 2030.
Omkring 15 procent af Japanese Consumers´ Co operative Unions private label produkter bar det blå MSC mærke, da LLO blev lanceret. Organisationen sigter nu mod at øge andelen af miljøvenlige produkter solgt under Co-ops fisk og skaldyr brand til mere end 20 procent inden regnskabsåret 2025 og til mere end 50 procent inden regnskabsåret 2030.
Det spanske kooperativ EROSKI forpligtede sig til af prioritere MSC certificerede bæredygtige fisk og skaldyr ved deres ferskvaredisk og har certificeret over 470 af deres ferskvaredisk med forsyningskæde certificering og solgte over 3000 MT MSC mærket fisk i 2020. I år rapporterede EROSKI, at de har haft en stigning på 10 procent siden 2019 i indkøb af certificeret bæredygtig fisk solgt under MSC mærket og næsten for fordoblet mængden af MSC fisk og skaldyr solgt siden 2017.
Orkla Foods Sverige, en skandinavisk fødevarebrandejer, oplyste, at virksomheden vil bevæge sig mod, at 100 procent af deres sortiment er bæredygtigt indkøbt i henhold til MSC standarden. Ved udgangen af 2020 var 106 ud af 121 produkter, svarende til 88 procent, solgt under virksomhedens otte marine brands, omfattet af dette, og virksomheden planlægger at fortsætte det gode arbejde.
I 2017 oplyste den amerikanske detailvirksomhed Kroger, at den ville indkøbe 100 procent af sine vildtfangede fisk og skaldyr fra fiskerier, der er MSC certificerede, under vurdering eller indgår i et Fishery Improvement Project FIP. I 2019 støttede Kroger 25 FIP projekter gennem indkøb og eller finansiering for at fremme fremskridt i forhold til sine forpligtelser og tredoblede dermed antallet af fiskerier, der enten er certificerede eller indgår i et FIP, over det seneste årti.
Thai Union er producent af produkter baseret på fisk go skaldyr. Ved udgangen af 2020 havde virksomheden som mål, at mindst 75 procent af deres egne tun-brands skulle komme fra fiskerier, der er MSC certificerede eller indgår i et FIP program. Dette mål blev allerede nået i 2019, og virksomheden udtalte, at bæredygtighed fortsat er helt i kernen af Thai Unions forretning.
Frostvarevirksomheden Nomad forpligtede sig til at øge mængden af MSC certificeret fisk, som indkøbes til deres Iglo, Bords Eye og Findus produkter. Ved lanceringen af LLO var omkring 90 procent MSC certificeret. Ved udgangen af 2020 var mere end 97 procent fisken til disse brands certificeret. Nomad, som har samarbejdet med MSC siden organisationens lancering i 1997, har også støttet ikke certificerede fiskerier på deres udviklingsrejse og var stolte over at se det namibiske kulmuletrawl og langlinefiskeri blive det første i landet, der opnåede MSC certificering. Dette betyder, at vi er en af de første virksomheder, der kan bringe produkter fremstillet af MSC certificeret namibisk kulmule til europæiske forbrugere.
IKEA, som tilbyder certificerede fisk og skaldyr i over 440 varehuse på 60 markeder, oplyste, at virksomheden var fast besluttet på, at de fisk og skaldyr, der indkøbes, ikke bidrager til udtømning af de målrettede fiskebestande. IKEA har i vid udstrækning opnået sit mål om 100 procent certificerede fisk og skaldyr, med krebs som den resterende undtagelse. IKEA fastholder sit engagement og hilser den positive udvikling i fisk og skaldyr branchen mod MSC certificering velkommen for en mere bæredygtig fremtid for vores have.
Som medlem af Pelagic Freezer Trawler Association har P & P Group taget føringen i arbejdet med at få de fiskerier, som virksomheden er involveret i, certificeret efter MSC kriterierne. Under LLO initiativet kunne virksomheden med tilfredshed rapportere, at fiskerier for rejer i Guyana, hellefisk vest for Grønland samt hestemakral i det sydlige Stillehav var blevet certificeret. Blandt andre resultater gik et skipjack tunfiskeri i Det Indiske Ocean ind i fuld vurdering, mens et andet skipjack tunfiskeri i Atlanterhavet og et gulfinnet tunfiskeri i Det indiske Ocean indgik i Fishery Improvement Projects FIP.
Ved lanceringen af LLO var otte fiskerier under Westeren Australian Fishing industry Council WAFIC certificeret. ved programmets afslutning var dette tal steget til 10. Alle 47 kommercielle fiskerier under den vestlige australske regering er desuden blevet vurderet i forhold til MSC standarden. Programmet giver fiskerier mulighed for friviligt at gennemføre den fuld vurdering.
De danske Fiskeriproducentorganisationer DFPO og DPPO repræsenterer danske erhvervsfiskere og størstedelen af fangsterne. I dag fanger omkring 700 fartøjer cirka 1 million MT årligt, et fald fra 800 fartøjer i 2017. Det gør Danmark til en af de større fisk- og skaldyrsproducerende nationer i Europa og blandt de ti største eksportører af fisk og skaldyr globalt. I de seneste år har DFPO og DPPO formået at certificere hovedparten af alle danske fiskerier, og gennem samarbjde med andre fiskerikunder i EU har de sikret, at MSC certificeringer er blevet opretholdt og opnået, hvor det har være muligt, for fortsat af understøtte deres bæredygtighedsudsagn og markedsadgang for deres fiskere.
Parterne i Nauru aftalen PNA består af otte små østater, hvis farvande står for tæt på 50 procent af alle fangster af skipjack tun i det vestlige og centrale Stillehav og som tilsammen kontrollerer cirka 30 procent af verdens tunforsyning. PNA er globale frontløbere inden for bevarelse og forvaltning af tun, og PNA fiskeriet er det største bæredygtige fiskeri i verden uden overfiskede tunbestande. Mange af PNA´s bevaringsforanstaltninger i notfiskeriet er verdensnyheder, herunder lukning af åbent hav for fiskeri, kontrol med Fish Aggregating Devices FEDs, beskyttelse af hvalhajer smat omfattende observatørdækning af not-fiskefartøjer. Fiskeriet er forpligtet til MSC certificering af hele PNA fiskeriet for skipjack, gulfinnet og storøjet tun.
Ahold Delhaize, en hollandsk dagligvarekoncern, har haft fokus på at øge andelen af certificerede fisk og skaldyr produkter under egne brands. I 2019 kom 31 procent af virksomhedens samlede salg af vildtfangede fisk og skaldyr fra produkter certificeret efter MSC standarden, op fra 25 procent året før. Sammen år var 98 procent af salget at egne fisk og skaldyr produkter certificeret efter en acceptabel standard fra bæredygtige kilde, op fra 94 procent i 2018.
Tmall Fresh, en service der hjælper udenlandske fødevarevirksomheder med at sælge til kinesiske forbrugere, oplyste i 2017, at virksomheden ville arbejde mod at indkøbe mindst 20 procent af de vildtfangede fisk og skaldyr, der sælges på Tmall Supermarket og Mr. Fresh, fra bæredygtige kilder inden 2020.
Som en del af Woolworths Group Australias nye Sustainability Plan 2025 har koncernen forpligtet sig til, at alle Woolworths fisk og skaldyr solgt i deres ferskvarediske og pakkede Woolworths Own Brand fisk og skaldyr produkter skal komme fra kilder, der er tredjepartscertificerede eller uafhængigt certificeret som økologisk ansvarlige. Woolworths langsigtede ambitioner er, at alle deres vildtfangede fisk og skaldyr skal være certificeret af MSC eller tilsvarende troværdige certificeringsordninger. Idag tilbyder virksomheden knap 50 MSC certificerede produkter på tværs af hele sortimentet.
Se den fulde liste over Leaders for a Living Ocean og deres forpligtelser
FN anerkendelse
På trods af Covid 19 har LLO partnernes fælles indsats for at fremskynde fremskridt betydet, at omkring 15 procent af verdens vildtfangede fisk og skaldyr ved starten af 2021 stammer fra MSC certificerede fiskerier, og yderligere 2 procent af fiskerierne arbejder hen imod certificering eller re-certificering. Det betyder, at mere end 17 procent af verdens vildfangede marine fiskerier er engageret i MSC programmet.
Disse fremskridt bliver anerkendt. I april 2021 offentliggjorde FN sin anden World Ocean Assessment UN WOA II, en omfattende global gennemgang af verdenshavenes tilstand og den påvirkning, menneskeheden har haft på dem i de fem år siden den første vurdering. Denne seneste publikation pegede på dokumentation for, at forbedringer i fiskeriforvaltningen i visse regioner fører til mere bæredygtige resultater. Dette blev fremhævet som en at de meget få positive påvirkninger, menneskeheden har haft på havene i de sidste fem år.
Mere end 38.000 salgssteder, herunder supermarkedskæder, restauranter, fiskehandlere og hoteller, er nu også certificeret til af sælge fisk og skaldyr med det blå MSC mærke.
Yderligere iøjnefaldende statistikker omfatter:
- 1.700 forbedringer blev gennemført af MSC certificerede fiskerier frem til udgangen af 2019.
- 95 procent af de certificerede fiskerier har gennemført forbedringer i praksis.
- Mere end 19.000 forskelige produkter blev solgt globalt med det blå MSC mærke i det britiske regnskabsår 2019-20.
- MSC er det eneste globale certificeringsprogram for vildtfangede fiskerier, der lever op til bedste praksis krav fastsat af FN FAO.
Vedvarende engagement er nødvendigt
Verden har ti år tilbage til at levere Verdensmålene, herunder Verdensmål 14, som indeholder en forpligtelse til at bringe overfisker til ophør. MSC spiller en afgørende rolle i opfyldelse af Verdensmålene og har sat sig det ambitiøse mål at engagere 30 procent af den vildtfangede marine fangst i programmet inden 2030. Der ses positive tegn på, at det kan være muligt af nå denne forpligtelse, om end måske ikke inden FNs deadline i 2030. UN WOA II henviser også til videnskabelige resultater, som viser, at 98 procent af de nuværende overfiskede bestande kan genoprettes inden midten af dette århundrede, hvis de forvaltes korrekt.
Dette vil ikke ske uden et fornyet og styrket engagement i bæredygtig fiskeriforvaltning og samarbejde fra industrien, den akademiske verden, NGO'er og regeringer. Fremskridt kan kun opnås, hvis vi arbejder sammen. Det fortsatte engagement fra Leaders for a Living Ocean samt de fiskerier, forarbejdningsvirksomheder, brands, supermarkeder og restauranter, der er blevet inspireret af deres handlinger, udgør et solidt fundament for dette samarbejde.
"Disse forandringer kan ikke realiseres uden det forsatte lederskab fra Leaders for a Living Ocean partnerne. Vi ser nu mod den bredere fiskerisektor, regeringer, miljø NGO'er og forbrugere og opfordrer dem til af fordoble deres indsats, handle for at flytte flere af verdens fiskerier i en bæredygtig retning og bruge deres indflydelse og ressourcer til at opmuntre deres ligesindede til af gøre det samme," siger Nicolas Guichoux