Skip to main content

Vilsund Blue fortsætter sin indsats for bæredygtig fiskeri

Vilsund Blues blåmuslingefiskeri i Østjylland er netop blevet certificeret efter Marine Stewardship Councils (MSC) miljøstandard for bæredygtigt og velforvaltet fiskeri. Det er mulingeproducentens andet fiskeri, som nu kan dokumentere, at det foregår skånsomt for både miljø og bestand. Produkter fra fiskeriet kan derfor nu få MSC’s blå miljømærke og på den måde gøre det nemmere for forbrugerne at tage et miljøvenligt valg.

Fra god praksis til endnu bedre

For at komme igennem certificeringens strenge tredjeparts-vurdering skulle fiskeriet demonstrere sunde muslingebestande, minimal påvirkning på økosystemet og en effektiv fiskeriforvaltning. Det uafhængige hold af videnskabelige eksperter fandt ikke nogen afgørende mangler, men opstillede to betingelser for fiskeriet: En forksningsplan skal udarbejdes, og der skal fortsat indsamles information til at overvåge bestanden.

Frivillig indsats for bestandene

Det certificerede blåmuslingefiskeri foregår med skrab i det sydlige Kattegat året rundt. Vilsund Blue har allerede frivilligt lavet sin egen forvaltning, der er endnu strengere, end de gældende regler. Fiskeriet fangler således færre muslinger, end hvad kvoterne tilllader. Sidste år fiskede virksomheden kun 3.100 af de 23.000 ton, som de nuværende kvoter tillader. Muslingerne bliver primært solgt til Europa, både ferske, på frost og som koncerves.

På nationalt niveau planlægges fiskeriet blandt andet via Erhvervsfiskeriudvalget, som har repræsentanter fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt fiskerisektoren.

Flere bæredygtige fiskeprodukter på vej

”Vi er rigtig glade for, at vores indsats for at blive og fortsættte med at være bæredygtige nu er noget, vi stolt kan annoncere udad til,” siger Søren Mattesen, Vilsund Blue a/s.

Minna Epps, virksomhedschef for MSC i Østersøområdet fortsætter:
“Vilsund Blue viser et fortsat fremstød for bæredygtigt fiskeri igennem  endnu et certificeret muslingefiskeri, og vi kan være glade for, at deres anstrengelser nu bærer frugt. Helt konkret betyder det, at forbrugere rundt omkring i Europa nu får flere bæredygtige fiskeprodukter at vælge imellem.”

For mere information, kontakt Karoline Rahbek, kampagnekoordinator i MSC, [email protected]

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC (Marine Stewardship Council) kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri.

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

MSC arbejder med fiskeriet, detailhandlere, forskere og andre partnere fra hele verden for at implementere og bidrage til SDG 14,4.

Bæredygtige opskrifter

Bæredygtige opskrifter

Prøv vores lækre og nemme opskrifter på bæredygtigt fisk og skaldyr.