Skip to main content

Lav effektive kampagner med MSC

Det skal være nemmere for forbrugerne at finde frem til de bæredygtige fisk og skaldyr. MSC lancerer nu en dansk kampagnepakke til virksomheder med gratis værktøjer til at lave kreative og effektive MSC-kampagner.

 MSC lancerer i dag en online kampagnepakke til virksomheder i Danmark, der ønsker at sætte fokus på deres indsats for bæredygtigt fiskeri.  Den nye hjemmeside - http://marketing.msc.org/dk – tilbyder et stort katalog af gratis materiale, som både supermarkeder, producenter, restauranter og kantiner kan gøre brug af til at skabe kampagner om deres udvalg af MSC-mærkde produkter.

Forbrugerne vil have bæredygtige fisk

MSC’s seneste undersøgelse blandt danske fiskeforbrugere viser, at over halvdelen forventer, at deres supermarked sælger bæredygtige fisk og skaldyr. To tredjedele mener desuden, de som forbrugere er med til at sikre fiskene i havet, når de vælger MSC-mærket. Nu skal det nu være nemmere for supermarkeder og andre i branchen at lave kampagner, der øger synligheden af og kendskabet til det blå MSC-mærke, forklarer Karoline Rahbek, kampagnekoordinator i MSC:

”Selvom undersøgelsen også viste, at 35 procent af de danske fiskeforbrugere kender MSC-mærket, kan kun ni procent forklare præcist, hvad det står for. Derfor tilbyder vi nu vores partnere en masse materiale, som de kan bruge i deres markedsføring og kommunikation om MSC-mærket. ” 

Vis forbrugerne vej til de blå fisk

Der findes i dag over 700 MSC-mærkede produker på det danske marked – fra marinerede sild til friske østers. Nu gælder det bare om at vise forbrugerne vej til de bæredygtige fisk og skaldyr, siger Karoline Rahbek:

”MSC har kørt over 30 fælles kampagner verden over med stor succes. Flere steder er både kendskab og salg vokset markant. Kampagnepakken hjælper vores partnere at sætte fokus på både MSC-mærket og deres indsats for bæredygtigt fiskeri. Det handler derfor også om at belønne de fiskerier og virksomheder i hele værdikæden, der hver dag knokler for at sikre forbrugerne fisk og skaldyr, de kan spise med god samvittighed.” 

Succeshistorier fra hele verden

Den nye kampagnepakke er seneste skud på stammen over danske aktiveter, der promoverer indsatsen for bæredygtigt fiskeri, bl.a. fælles marketingskampagner, MSC’s produktfinder og en ny MSC-app til mobilen samt MSC’s danske Facebookside.

 For mere information:

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC (Marine Stewardship Council) kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri.

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

MSC arbejder med fiskeriet, detailhandlere, forskere og andre partnere fra hele verden for at implementere og bidrage til SDG 14,4.

Bæredygtige opskrifter

Bæredygtige opskrifter

Prøv vores lækre og nemme opskrifter på bæredygtigt fisk og skaldyr.