Skip to main content

Sildefiskeriet i Skagerrak, Kattegat og den vestlige del af Østersøen MSC-certificeres

Danske og svenske fiskere er nu lykkedes med at få deres sildefiskeri MSC-certificeret, silden fanges i Skagerrak, Kattegat og Østersøen vest for Bornholm.

”Allerede for få år siden blev det danske sildefiskeri i Nordsøen certificeret, så vi byder certificeringen af sildefiskeriet i Skagerrak og Kattegat velkommen, et fiskeri som bedrives på en bæredygtige bestand med få påvirkninger på havmiljøet. ”

Siger Minna Epps, Chef for MSC i Skandinavien og Østersøregionen.  

MSC- certificeringen - en garanti for bæredygtigt fanget fisk

De danskfangede sild sælges i Danmark, samt eksporteres til Tyskland som frosne fileter og MSC certificeringen byder på nye muligheder.

”Det er med stor tilfredshed at vi nu har opnået MSC certificering for sild i Skagerrak, Kattegat og vestlig Østersø.” Udtaler Esben Sverdrup-Jensen, Direktør i Danmarks Pelagiske Producent Organisation, DPPO. ”Bag certificeringen ligger flere års arbejde med udviklingen af en langsigtet og bæredygtig forvaltningsplan for dette fiskeri. Danske og svenske fiskere har spillet en afgørende rolle i dette arbejde. MSC certificeringen er bogstaveligt talt ”en blåstempling” af dette store arbejde. MSC certifikatet har vist sig afgørende på markedet for sild, nu kan det kystnære fiskeri i Skagerrak, Kattegat og i Østersøen også levere bæredygtigt fanget sild til det europæiske marked. ”

Mindsket bifangst med nye redskaber

Bifangsten af sej har tidligere været en udfordring for dette fiskeri. For at mindske bifangsten har man i samarbejde med Sveriges Universitet for Landbrugsvidenskab udviklet en sorteringsrist, der sættes i indgangen af trawlet og forhindrer større fisk i at blive fanget.

Lidt over halvdelen af de 40 fartøjer i fiskeriet er danske og størstedelen af fangsten kommer fra Skagerrak og Kattegat, kun 1,5 ton af de i alt 25.000 stammer fra Østersøen.

For yderligere information kontakt:

Morten Fristrup, kommunikationskonsulent i MSC Danmark, [email protected] eller telefon 31 32 64 61