Skip to main content

I lang tid har Østersøens fiskearter været en forudsætning for menneskers liv og levebrød omkring havet. Sild, torsk og andre arter har ikke blot mættet generationer, men også formet kystsamfund, handelsmønstre og den teknologiske udvikling inden for fiskeriet.

Historisk fiskeri: sild og torsk i Østersøen

Fiskeriet har præget livet omkring Østersøen i mange århundreder. Arkæologiske og genetiske studier viser, at østersøsild har været fisket i omkring 800 år, hvilket afspejler en lang tradition for lokalt udnyttelse og handel. I middelalderen blev saltet sild en vigtig handelsvare. Silden blev især fanget ved Skanør og Falsterbo i Skåne, hvor silden ifølge Adam af Bremen stod så tæt, at man kunne øse dem ud af havet med de bare næver. Ved Skånemarkedet ved Skanør blev silden saltet og kom på tønder. Saltet blev leveret af købmænd fra Hansestaden Lübeck og dernæst solgt i hele det katolske Europa, hvor man ikke måtte spise kød i fasteperioderne. Midt i 1500-tallet var sildehandelen veletableret, hvilket blandt andet fremgår af Olaus Magnus’ illustrationer fra 1555, der viser, hvordan sild blev fanget og lagt i salt. Torsk var også en del af kystlivet i Østersøen. Torskeben fra 500–600-tallet og 1000-tallet er fundet i kystbosættelser, og skattelister fra 1400–1500-tallet bekræfter lokalt torskefiskeri i områder som Bornholm og Blekinge.

 

Moderniseringen af fiskeriet i 1900-tallet

Efter århundreder med småskala og overvejende kystnært fiskeri gennemgik fiskeriet store forandringer i 1900-tallet. Fra midten af århundredet ændrede fiskeflåden sig hurtigt, da mange små både blev erstattet af færre, men større fartøjer. Samtidig blev fiskeredskaberne moderniseret, herunder trawlfiskeriet, hvis udvikling gjorde det muligt at fiske over langt større områder.

Fiskeriboomen i 1970’erne og 1980’erne og behovet for fælles forvaltning

Efterhånden som fiskeriet voksede, og flåderne blev moderniseret med færre, men større og mere effektive fartøjer, blev det stadig tydeligere, at mange lande var afhængige af de samme delte fiskebestande. I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne var miljøforholdene desuden usædvanligt gunstige for flere nøglearter: den østlige østersøtorsk producerede flere stærke årgange, og fangsterne af sild og brisling var også høje. Kombinationen af hurtigt voksende fiskekapacitet og disse meget produktive bestande viste, hvor hurtigt situationen kunne ændre sig, og understregede behovet for koordineret overvågning og fælles forvaltningsregler i hele Østersøen.

Fiskemetoder i Østersøen

Fiskeriet i Østersøen anvender flere redskaber, tilpasset forskellige arter og miljøer. Lær mere om de mest almindelige fiskemetoder i Østersøen i dag. 
Læs mere
Fiskemetoder i Østersøen

Nutidens pelagiske fiskeri: sild og brisling

Disse historiske og økologiske udviklinger har formet nutidens fiskeri. I dag er det pelagiske fiskeri i Østersøen hovedsageligt rettet mod sild og brisling, som udgør størstedelen af fangsterne fra pelagisk trawlfiskeri og visse netredskaber i regionen. De pelagiske fiskerier efter sild og brisling er de største i Østersøen målt på fangstvolumen, og disse bestande vurderes regelmæssigt gennem årlige videnskabelige rådgivninger.

Sådan fungerer pelagisk trawlfiskeri i Østersøen

Pelagisk trawlfiskeri i Østersøen er rettet mod de store, mobile stimer af sild og brisling, som vandrer gennem de øvre vandlag. Disse trawl anvendes primært af større fartøjer (defineret af ICES som fartøjer over 12 meters længde), der tilpasser deres fiskeri efter sæsonmæssige vandringer og arternes dybdefordeling. Pelagiske trawl er designet til at fange stimelevende fisk i åbent vand og bruges af den havgående fiskeflåde. De står for størstedelen af den samlede fangst og er det vigtigste redskab i Østersøens pelagiske fiskerier.

Hvad bruges sild og brisling til?

Anvendelsen af fangsterne af sild og brisling varierer mellem landene omkring Østersøen. I nogle lande går en større andel til produktion af fiskemel og fiskeolie, mens andre anvender en større del til direkte konsum. Balancen mellem fødevarebrug og industriel forarbejdning kan variere fra år til år og mellem forskellige regioner.

Demersale og pelagiske fisk i Østersøen

Demersale og pelagiske fisk i Østersøen

Lær mere om de mest almindelige spisefisk i Østersøen og de udfordringer, de står over for, når havet udsættes for belastninger.
Læs mere

Nutidens demersale fiskeri: torsk

Når fokus flyttes fra pelagiske arter til demersale fisk, forbliver torsken en af de vigtigste arter i Østersøen. Siden 2019 har målrettet fiskeri efter torsk dog ikke været tilladt på grund af lave bestandsniveauer. Fra og med 2025/26 forvaltes både den vestlige og den østlige østersøbestand af torsk udelukkende gennem bifangstkvoter. Det betyder, at fiskere ikke må rette deres fiskeri mod torsk og kun må lande torsk, der er fanget utilsigtet under fiskeri efter andre arter.

Torsk fanges kun som bifangst i blandet fiskeri

Da torsk ikke længere må fiskes målrettet, stammer al torsk, der i dag landes i Østersøen, fra blandede fiskerier. Her retter fiskere deres indsats mod arter som skrubbe eller rødspætte, men får samtidig torsk som bifangst, fordi arterne forekommer i de samme områder eller fanges med de samme redskaber.

Miljømæssige belastninger, der hæmmer torskens genopretning

Miljømæssige belastninger som lave iltniveauer, faldende saltholdighed og et begrænset antal egnede gydeområder påvirker fortsat rekrutteringen, særligt i den østlige Østersø. Bestandenes udvikling overvåges nøje gennem regelmæssige videnskabelige vurderinger, som danner grundlag for forvaltningsbeslutninger.

Nutidens demersale fiskeri: skrubbe og rødspætte

Hvordan fanges skrubbe og rødspætte i dag?

Efter indførelsen af begrænsninger for torsk udgør skrubbe og rødspætte nu grundlaget for flere af Østersøens tilbageværende demersale fiskerier. Disse fladfisk fanges med forskellige demersale redskaber, herunder bundtrawl og garn, og deres tilgængelighed varierer mellem regioner og sæsoner.

Bestandsudvikling for skrubbe og rødspætte

Skrubbebestanden har været relativt stabil i visse områder, mens biomassen for rødspætte er steget i dele af den vestlige Østersø. Samlet set betyder disse udviklinger, at fladfisk fortsat udgør en vigtig del af de demersale fiskerier i regionen.

Blandede fiskerier og bifangstbegrænsninger for torsk

Da skrubbe og rødspætte ofte forekommer i de samme områder som torsk, foregår disse fiskerier som såkaldte blandede fiskerier, hvor noget torsk fanges utilsigtet. Bifangsterne skal holdes inden for de fastsatte grænser for torsk, hvilket direkte påvirker, hvordan og hvor fladfiskeriet kan finde sted.

Hvordan disse bestande vurderes

Ligesom andre fiskebestande i Østersøen vurderes skrubbe og rødspætte regelmæssigt gennem ICES’ processer for at muliggøre velunderbyggede og forsigtige forvaltningsbeslutninger.

https://www.ices.dk/sites/pub/CM%20Doccuments/CM-2008/J/J0808.pdf 

Fish stock development in the Central Baltic Sea (1974–1999) in relation to variability in the environment (Köster et al., 2003) — ICES Marine Science Symposia, Vol. 219, pp. 294–306. 

'{{item.Image.Title}}', {{item.Image.Artist}}, {{item.Image.Description}}