Klimaforandring og fiskeri

At balancere økonomiske og miljømæssige prioriteter er nu endnu vigtigere for at holde vores have sunde og fyldt med fisk i fremtiden. Det kan vi kun gøre ved at fiske bæredygtigt.

Hvordan påvirker klimaændringer havene og det marine liv?

Havene spiller en stor rolle i klimaets dynamik: 83 % af en globale kulstofcyklus cirkulere gennem havene. Siden 1970'erne har de absorberet 93% af den overskydende varme fra drivhusgasudledninger.

 

Havene er også hjemsted for mellem 500.000 og 10 milioner marine arter og bidrager enormt til planetens biodiversitet.

I betragtning af havets betydning for planeten er det afgørende, at vi forvalter dem på en bæredygtig måde. Ænderinger i havet betyder ændringer i fiskebestandene. For at forvalte fiskeriet bæredygtigt kræves det, at vi tilpasser os de udfordinger, som klimaændringerne medfører.

 

I løbet af de sidste 30 år vurderes marine hedebølger at være steget med mere end 50%.

 

Globalt forventes havtemperaturerne at stige med 1-4 °C inden år 2100.

 

Disse ændringer påvirker det marine liv. Pludselige temperaturstigninger og forsuring kan føre til tab af marine levesteder og arter. Ændrede havstrømme og varmere vand ændrer fordelingen af fiskebestande og påvirker strukturen i økosystemerne. 

Hvordan påvirker klimaforandringer fiskeri?

Klimaændringer truer fiskebestandene, men skaber også nye muligheder for fiskeri.

Områder i troperne forventes at opleve fald på op til 40% i det potentielle fiskeriudbytte inden 2050.

Omvendt ser områder på højere breddegrader, såsom det nordlige Atlanterhav og det nordlige Stillehav, en stigning i udbredelsen af visse fiskearter. 

Disse ændringer medfører udfordringer. For at kunne fortsætte med at fiske bæredygtigt kræves det, at der tages nye fiskerimetoder i brug. Fiskeriindustrien og regeringerne har haft svært ved at blive enige om, hvordan man bedst forvalter de ændrede fiskebestande, især når fisk bevæger sig over internationale grænser, eller når fangster skal reduceres markant.

Akvatiske eller “blå” fødevarer udgør en mulighed for at forbedre ernæring med lavere miljøbelastning.

Et skifte mod blå fødevarer kan bidrage til at nå Verdensmålene, herunder Mål 2: forbedre ernæring, Mål 12: sikre bæredygtigt forbrug og produktion, og Mål 14: bæredygtig udnyttelse af marine ressourcer.

Hvis klimaændringer påvirker fisk, kan jeg så stadig spise det?

Ja. Prøv at vælge fisk og skaldyr med MSC-mærket. MSC-certificerede fiskerier er velorganiserede og bedre forberedt på miljømæssige forandringer. Disse fiskerier følger den nyeste videnskabelige rådgivning for at sikre, at de fanger fisk på en bæredygtig måde.

Vildtfanget fisk er en lavkulstof-fødevare

En yderligere god nyhed er, at fiskeri har mindre indvirkning på klimaet end produktionen af andre proteinkilder. En undersøgelse af drivhusgasudledninger fra vildtfanget fisk viser, at hvert kilo fanget fisk udleder mellem ét og fem kilo kulstof. Til sammenligning anslås produktionen af rødt kød at udlede mellem 50 og 750 kilo kulstof pr. kilo kød.

Der er også tegn på, at bæredygtigt fiskeri hjælper med at reducere CO₂-udledninger ved at øge effektiviteten. For eksempel betyder øgede fangster i islandske fiskerier, at fiskefartøjer nu kan tage kortere fisketure, hvilket reducerer deres brændstofforbrug og kulstofudledning som følge heraf.

Hvordan håndterer bæredygtige fiskerier klimaændringer?

Bæredygtige fiskerier, der opfylder MSC’s standard for bæredygtigt fiskeri, er velorganiserede og bedre forberedt på klimaændringer.

Disse fiskerier har effektiv overvågning og forvaltning på plads for at reducere deres miljøpåvirkning og fange kun det, der er bæredygtigt. Ved at følge videnskabelig rådgivning har de på forhånd aftalte planer for, hvordan de skal reagere på sandsynlige miljøændringer.

Disse fiskerier viser, at det er muligt at balancere økonomiske og miljømæssige hensyn for at beskytte vores have og forsyningen af fisk og skaldyr.

Hvad sker der, når fiskerier har svært ved at tilpasse sig klimaændringer?

Da klimaændringer kan påvirke fiskebestande på uforudsete måder, kan selv MSC-certificerede fiskerier opleve problemer.

Her er to eksempler på fiskebestande, der er blevet påvirket af klimaændringer:

Nordøstatlantisk makrel

Siden 2007 har der været en hurtig ændring i udbredelsen af atlantisk makrel. Bestandene er rykket nordpå i takt med stigende havtemperaturer.

Ændringen i makrellens bevægelsesmønstre har ført til uenigheder mellem kyststater om, hvordan fiskeressourcerne skal fordeles. Når fisk bevæger sig over geopolitisk bestemte grænser, mangler der enighed om, hvordan bestanden bedst forvaltes.

Som følge af manglende enighed blev MSC-certificeringen for nordøstatlantisk makrel suspenderet i marts 2019. Suspensionen påvirker fiskerier i otte lande.

MSC opfordrer til hurtig handling fra de nationer, der fisker makrel, blåhvilling og atlanto-skandinavisk sild, så de kan blive enige om fiskekvoter, der følger den videnskabelige rådgivning.

Nordsø-torsk

De seneste fald i Nordsøens torskebestande tilskrives delvist de ændrede klimaforhold. Ændringen har medført, at færre unge torsk overlever til voksenalderen. Færre voksne fisk har gjort det vanskeligere at opretholde et bæredygtigt fiskeri af torsk. På grund af dette problem blev MSC-certificeringen af Nordsø-torskefiskerier suspenderet i september 2019.

Hvad kan ellers gøres for at beskytte fiskebestandene?

Fiskeriforvaltere skal indføre mere forsigtige tilgange for at sikre fremtidige fiskebestande. Men effektiv fiskeriforvaltning kræver også betydelig internationalt samarbejde mellem regeringer. Dette er en stor udfordring for mange lande, der forsøger at balancere økonomiske og miljømæssige interesser.

Der er dog gjort fremskridt. I 2018 underskrev repræsentanter fra EU, Canada, Kina, Danmark (på vegne af Grønland og Færøerne), Island, Sydkorea, Norge, Rusland og USA en aftale om at forhindre ureguleret kommercielt fiskeri på det åbne hav i det centrale Arktiske Ocean. Aftalen trådte i kraft i juni 2021.