Skip to main content

MSC produkt nummer 20.000 er nu på hylderne

Nummer 20.000 er en færdiglavet frossen paella, hvilket illustrerer en voksende tendens for fisk- og skaldyrsprodukter

I dag har Marine Stewardship Council (MSC) nået en vigtig milepæl, med lanceringen af det 20.000 MSC mærkede produkt, Las Cuaranta Paella. Det færdiglavede frosne måltid er nu på hylderne i Nettobutikker over hele Tyskland. Paellaen indeholder sej fra Alaska og Rusland, rejer fra Surinam og blåmuslinger fra Limfjorden i Danmark.

Paellaens fiske-og skaldyrsblanding kommer fra en række forskelligartede fiskerier, lige fra et fiskeri i et udviklingsland i Sydamerika til nogle af verdens største fiskerier fra Nordamerika og Europa. Hvert af disse fiskerier er engagerede i, at sikre sundheden og bæredygtigheden af de bestande de fisker.

”Det 20.000 MSC mærkede produkt, Las Cuarenta Paella illustrerer en voksende tendens i nye fiske- og skaldyrsprodukter. I løbet af det sidste årti har vi set nye og spændende måder hvorpå MSC certificerede fiske- og skaldyrsprodukter bruges på. Las Cuarenta Paella er et godt eksempel på, hvordan supermarkeder og producenter udnytter nye trends til at tiltrække flere forbrugere der elsker bæredygtig fisk og skaldyr, ” udtaler Nicolas Guichoux, MSCs Global Commercial Director.

Takket være indsatsen fra disse fiskerier og mere end 280 andre certificerede fiskerier, kan forbrugere i over 100 lande vælge mellem række MSC mærkede produkter, der dækker mere end 100 forskellige arter. Forbrugerne kan også stole på, at MSC certificeret fisk og skaldyr har en effektiv, sporbar forsyningskæde, der sikrer integriteten af MSC mærkede produkter.

”for ni år siden var der kun 1.000 MSC mærkede produkter på markedet på globalt plan. Så vi fejrer denne vigtige milepæl og hædrer alle vores partnere i fiskeriet og detailhandlen, hvis engagement til bæredygtighed har bidraget til væksten af MSC programmet verden over og spillet en rolle at sikre en sund fremtid for vores have, ” tilføjer Nicolas Guichoux.

Danske muslinger fra Limfjorden

Det danske bidrag til produkt nr. 20.000 kommer fra Vilsund i Limfjorden. Vilsund, der fik MSC mærket i januar 2010, var det første MSC certificerede blåmuslingefiskeri i verden og det andet MSC certificerede fiskeri i Danmark. Med base i Limfjorden er Vilsund kendt i hele Europa for sine friske og frosne vildtfangede muslinger.

”Det glæder os, at vores muslinger har fået plads i denne Paella og at det er lykkedes for producenten at lave et så komplekst produkt – med ene MSC certificeret fisk og skaldyr.” Udtaler Uffe Appelon Petersen, Marketing & logistics manager, Vilsund Blue.

Limfjorden er det vigtigste farvand for muslingefiskeri i Danmark og fiskeriet kan dateres til starten af det sidste århundrede. I dag er Danmark en af de vigtigste producenter af forarbejdede muslinger i Europa. 90 % af de muslinger der bliver landet i Danmark eksporteres enten som ferske muslinger, på frost eller som konserves.

Vilsund er meget stolte over deres topmoderne produktionsanlæg, der renser, fjerner sand og pakker de ca. 30.000 tons muslinger de fanger årligt. Produkterne distribueres derefter til kunder i Europa, Rusland og i Mellemøsten. Samtidig er Vilsund meget engagerede i MSC certificeringsordningen.

“Siden vores første certificering af vildtfangede muslinger i Limfjorden i 2010 har vi efterfølgende fået de øvrige produkter i vores sortiment med. Så i dag, er alle vore produkter MSC certificerede.” Uddyber Uffe Appelon Petersen

På trods af at Las Cuarenta Paella indtil videre ikke kan fås i Danmark, så kan du stadig nyde de lækre muslinger fra Vilsund, der kan findes både ferske og på frost og konserves i butikker rundt om i landet

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC (Marine Stewardship Council) kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri.

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

MSC arbejder med fiskeriet, detailhandlere, forskere og andre partnere fra hele verden for at implementere og bidrage til SDG 14,4.

Bæredygtige opskrifter

Bæredygtige opskrifter

Prøv vores lækre og nemme opskrifter på bæredygtigt fisk og skaldyr.