Skip to main content

Danske forbrugere vil gerne spise fisk og skaldyr fra bæredygtige kilder

Rødspætter, rejer og sild fylder meget på de danske frokostborde og et flertal af danske forbrugere ønsker at købe mere bæredygtigt fisk og skaldyr, men de er ikke klar over at de kan gøre noget for verdens fiskebestande, ved at vælge MSC mærket – den blå fisk, når de køber ind.

Over to tredjedele af de forbrugere der spiser fisk mener at vi skal spise fisk og skaldyr fra bæredygtige kilder, for at redde verdenshavene. Det viser en undersøgelse Marine Stewardship Council, organisationen bag det blå MSC mærke for bæredygtigt fiskeri, har fået lavet. Undersøgelsen er lavet af det uafhængige analysebureau GlobeScan og er den største globale undersøgelse af forbrugernes holdning til fisk og skaldyr.

Vi kan se at en stor del af forbrugerne ønsker at træffe et bæredygtigt valg når de køber fisk og skaldyr, men mange ved ikke hvordan. Vi vil derfor opfordre forbrugerne til at kigge efter det blå MSC mærke når de køber sild, rejer, rødspætter og andet godt til frokostbordet. MSC mærket er nemlig forbrugerens bedste garanti for at fisken er fra et bæredygtigt fiskeri.” Udtaler kommunikations og marketingchef Majken Møller fra MSC Danmark.  

81% af de adspurgte danskere siger at de køber fisk og skaldyr jævnligt. Ud af de 81% er:

·         67 % enige i udsagnet at vi skal spise fisk og skaldyr fra bæredygtige kilder, for at redde verdenshavene.

·         59 % enige i budskabet at producenters påstande om bæredygtighed skal mærkes af en uafhængig organisation.

·         55 % foretrækker fisk og skaldyr med et miljømærke hvis det er muligt.

Men kun 36 % af de adspurgte danskere genkender MSC mærket og kun 31 % af de forbrugere der jævnligt køber fisk og skaldyr ved hvad mærket står for.

Fire femtedele af danskerne køber altså fisk og skaldyr jævnligt og blandt en stor del af dem er der et ønske om at købe mere bæredygtigt ved hjælp af miljømærker, men kun 36% af danskerne kender MSC mærket, der findes på over 1300 forskellige produkter på det danske marked, på alt lige fra dåsetun, marinerede sild, til ferske rødspætter og frosne rejer. 

Undersøgelsen viste også at forbrugerne har størst tillid til NGO’er og forskere når det kommer til at beskytte verdenshavene og lavest tillid til regeringer, store virksomheder, supermarkeder og medier.

Forbrugere der jævnligt køber fisk og skaldyr køber det oftest i supermarkeder (84%) og lokale fiskehandlere (40%).

De køber oftest frossen fisk eller skaldyr (55%), fisk på dåse eller glas (49%), færdigpakket frisk fisk (47%) eller frisk fisk fra en fiskedisk (41%).

Siden 2012 er antallet af bæredygtige fisk og skaldyrsprodukter med MSC mærkets blå fisk steget støt og i dag findes der mere end 1300 produkter i Danmark og mere end 24000 produkter globalt. 

 

Om MSC

Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation. Vores vision er, at verdenshavene myldrer med liv, og fiskebestandene bevares for denne og fremtidige generationer. Vores miljømærke og certificeringsprogram anerkender og belønner bæredygtige fiskeripraksisser og hjælper til at skabe et mere bæredygtigt marked for fisk og skaldyr.

MSC miljømærket på et fisk- og skaldyrs-produkt betyder at:

  • Det stammer fra et vildtfangende fiskeri der er blevet certificeret af en uafhængig part imod MSCs forskningsbaserede standard for miljømæssigt bæredygtigt fiskeri.
  • Det er fuldt sporbart til en bæredygtig kilde.

Mere end 280 fiskerier i over 35 lande er certificeret imod MSCs Standard. Disse fiskerier har en sammenlagt årlig produktion på næsten ni millioner tons, svarende til knap 10% af den årlige, globale fangst. Mere end 24.000 fiske- og skaldyrsprodukter verden over bærer MSC miljømærket.

For spørgsmål eller yderligere information kontakt Kommunikations og Marketingchef Majken Møller
Tlf: 53 55 50 08
Mail: [email protected]