Det 15. møde i ‘Conference of the Parties’ under FN's konvention om den biologiske diversitet finder sted den 7.-19. december 2022 i Montréal, Canada.
OPDATERING: FN ANERKENDER MSC CERTIFICERING SOM GLOBAL INDIKATOR FOR INDSATSEN MOD TAB AF BIODIVERSITET
Hvad er COP-15?
Konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) blev oprettet på FN's verdenstopmødekonference i Rio i 1992 og søgte at skabe en international traktat om, hvordan man bedst kan bruge og beskytte livet på Jorden.
På COP-15 vil verdens nationer sætte en ny biodiversitetsramme ("Biodiversity framework") og mødes for at diskutere tilbagerulningen af tab af biodiversitet af alt liv på Jorden, både på land og i havet - fra mikroskopiske bakterier til gigantiske hvaler.
Hvad er biodiversitetsrammen?
Den globale ramme for biodiversitet (FN's miljøprogram UNEP) har 21 mål, der dækker bevarelse og bæredygtig forvaltning af biodiversitet og økosystemer i de næste ti år.
Rammen anerkender behovet for hastepolitikker til at ændre økonomiske, sociale og finansielle modeller, der forværrer tabet af biodiversitet.
Hvad er forskellen mellem COP-15 og COP-27?
COP-15 er direkte berørt af biodiversitet, mens COP-27, der fandt sted i november 2022 i Egypten, vedrører klimaændringer. Men selvom COPs 15 og 27 er to forskellige begivenheder, følger de Glasgow COP-26-klimaaftalen fra 2021, hvor verdens nationer for første gang blev enige om, at tab af biodiversitet og klimaændringer er uløseligt forbundet.
Hvad menes med biodiversitet?
Biodiversitet eller 'biologisk mangfoldighed' er et samlet udtryk, der afspejler mangfoldigheden af liv på Jorden. Mangfoldighed beregnes ved at måle både 'artsrigdom' (antallet af forskellige arter i et afgrænset område) og artssammensætning (de relative andele af disse arter). Derudover tages der også almindeligvis hensyn til "overfloden" af en population eller en art (det samlede antal individer), når man vurderer ændringer i mangfoldigheden.
Hvorfor betyder biodiversitet noget?
Komplekse økosystemer dannes af samspillet mellem mange forskellige arter, hvor hver organisme spiller sin rolle i den overordnede struktur. I en delikat balancegang genopfylder disse økosystemer luft og vand, og deres funktioner bidrager til at stabilisere klimaet, hvilket gør det muligt for Jorden at understøtte mere liv, herunder menneskehedens.
Et biodiverse økosystem er et sundt økosystem. Inden for økosystemet spiller hver art en rolle, som rovdyr, der holder populationer i skak ved at luge ud svage og syge dyr, eller som planter og træer, der giver ilt, mad og husly til andre dyr, herunder mennesker. Disse bidrag fra den naturlige verden er kendt som "økosystemtjenester", og hvis økosystemets biodiversitet udtømmes, eller arter uddør, går økosystemtjenester også tabt.
Vi er afhængige af biodiversitet for den luft, vi indånder, det vand, vi drikker, og den mad, vi spiser. Men menneskeheden bruger i øjeblikket, hvad der svarer til 1,6 'jordkloder' til at understøtte vores livsstil (#Generation Restoration, UNEP).
Hvis organismer fortsætter med at blive fjernet fra økosystemer med den nuværende hastighed gennem menneskeskabt tab af levesteder, nedbrydning, forurening og ikke-bæredygtig udnyttelse af naturen til mad, kan økosystemerne kollapse. Dette ville føre til masseudryddelser og forværrede klimaændringer (UNEP). Vi ser allerede beviser på dette over hele verden.
Hvorfor betyder havets biodiversitet noget?
Mens tropiske regnskove længe har været betragtet som 'planetens lunger', kommer langt mere af planetens ilt (anslået 50-80%) fra fotosyntetiske marine organismer (NOAA).
Ud over at bidrage til den luft, vi indånder, spiller havet en rolle i stabiliseringen af klimaet. Havvand fordamper, kondenserer til skyer og laver regn og sne, der skyller jorden. Havet og biodiversiteten i det spiller nøgleroller i kulstofbinding - den langsigtede opsamling og lagring af atmosfærisk kuldioxid. Mangrover og tangskove beskytter kystlinjer og kystsamfund mod storme og erosion.
Havet er centralt for menneskeliv og levebrød og giver meget af den mad, vi spiser. Fisk er den primære form for protein for mere end en tredjedel af den globale befolkning, og vildtfiskeri er levebrød for 60 millioner mennesker verden over (FN's FAO).
Havlig biodiversitet er afgørende, fordi den gør det muligt for naturen fortsat at være selvbærende, produktiv, modstandsdygtig og tilpasningsdygtig til miljøændringer.
Hvorfor er havets biodiversitet truet?
Marine økosystemer er mere utilgængelige og dyre at forske i end økosystemer på land. Det er imidlertid videnskabeligt anerkendt, at menneskeskabte klimaændringer kombineret med tab af biodiversitet i havet finder sted og har en stadig mere dybtgående indvirkning på marine økosystemer.
Menneskelige aktiviteter, herunder overfiskning og ødelæggelse af levesteder, forårsager forstyrrelser i klimaet, de marine økosystemer og fødenettet. Overfiskning har resulteret i faldende forekomst af visse målfiskearter og påvirker også utilsigtede arter eller bifangstarter.
Øgede atmosfæriske kulstofkoncentrationer har ført til stigende havtemperaturer og forsuring, hvilket truer havdyrs livscyklus i alle oceaner. Ødelæggelse af følsomme kyst- og havbundshabitater truer livet i havet yderligere og kan også spille en rolle i reduceret kulstofbinding.
Hvordan påvirker klimaændringer marine arter?
Klimaændringer og forhøjede havtemperaturer påvirker sæsonbestemte livsbegivenheder for havdyr og planter, navnlig fiskenes migrationsmønstre, placeringen af gydepladser og tidspunktet for ynglesæsoner.
Når havene bliver varmere, migrerer havdyr til køligere farvande. Dette kan betyde, at fisk flytter ind i forskellige jurisdiktioner, væk fra traditionelle fiskepladser, hvilket har en direkte indvirkning på fiskerne, der er afhængige af dem for deres familier og indkomst.
Ændring af migrationsruter resulterer ofte i, at truede, truede og beskyttede arter, f.eks. hajer, skildpadder og havpattedyr, krydser fiskeriets målarters veje. Dette sætter sådanne arter i fare for ved et uheld at blive fanget som bifangst. For kritisk truede arter som nordatlantiske rethvaler resulterer ændrede trækruter i sammenfiltring med hummer- og krabbefiskerlinjer, hvilket øger risikoen for en allerede udtømt bestand.
Sæsonændringer i vandtemperaturen er normalt et signal for mange havdyr om at begynde deres vandringer eller flytning til gydepladser. Nu med vand, der opvarmes eller afkøles i forskellige hastigheder og på forskellige tidspunkter, forsinker nogle havdyr enten afgang eller forlader slet ikke. Dette kan øge konkurrencen om ressourcer eller sætte dem i vejen for indkommende rovdyr, som de tidligere ville have undgået.
For mange marine arter, herunder fisk og krybdyr som skildpadder, påvirker vandtemperaturen endda kønnet på deres afkom, hvilket resulterer i en ubalance, der kan påvirke befolkningens overflod og den genetiske modstandsdygtighed hos efterfølgende generationer.
Hvilke andre trusler er der mod havets biodiversitet?
Overfiskning eller "overudnyttelse" har vist sig at være blandt de tre største trusler mod tab af biodiversitet som følge af ikkebæredygtig reduktion af bestandenes tæthed. Siden 1970'erne er andelen af overfiskede bestande steget fra ca. 10 % til over 35 %. Når en bestand fiskes ud over biologisk bæredygtige niveauer, dvs. forbi det punkt, hvor den er i stand til at genopbygge sig selv, er den ikke så produktiv, som den kunne være. Under et endnu stærkere fiskeripres kan det endda kollapse med skadelige konsekvenser for lokale og globale økonomier og for det bredere økosystem.
Et biologisk mangfoldigt marine økosystem er afgørende for havets sundhed, vores planet og menneskehedens overlevelse. MSC's fiskeristandard for bæredygtig fiskeriforvaltning fremhævede behovet for at begrænse overfiskning som en drivkraft for tab af biodiversitet og blev nævnt i det tidligere sæt globale biodiversitetsmål, Aichimålene fra 2010, som en troværdig, målbar, videnskabeligt baseret indikator for indsatsen for at bevare den marine biodiversitet.
Hvad gør COP-15 ved tabet af biodiversitet i havet?
Den nye ramme, der skal vedtages på COP-15, har til formål at standse tabet af biodiversitet inden 2030 og opnå genopretning senest i 2050. For regeringer, FN og andre organisationer, der forpligter sig til at nå målene i biodiversitetsrammen for perioden efter 2020, opfordrer CBD dem til at bruge forskellige officielle "indikatorer" eller værktøjer, hvormed de kan måle deres fremskridt.
Data fra MSC er særligt relevante for to af udkastene til de globale biodiversitetsrammemål for perioden efter 2020 (mål 5: Sikring af, at høst, handel med og anvendelse af vilde arter er bæredygtig, og mål 14: Integration af biodiversitetsværdier i politikker, regnskaber og vurderinger af virkningerne i alle sektorer af økonomien).
Det er almindeligt anerkendt, at rammens mål ikke kan nås, medmindre verden også opfylder de mål, der er fastsat for at begrænse klimaændringerne. Det er håbet, at regeringerne vil nå frem til en aftale om biodiversitet, der er lige så ambitiøs, videnskabeligt baseret og lige så omfattende, som Parisaftalen er for klimaændringer.