Behov for hurtig indsats fra regeringer for at beskytte vitale fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav

Advarsel om at den samlede fangst af makrel, sild og blåhvilling har overskredet de bæredygtige grænser med 4,8 mio. ton siden 2015.

Marine Stewardship Council (MSC) opfordrer beslutningstagere fra fiskerinationerne til at nå frem til en fælles aftale om forvaltning på de kommende møder mellem kyststaterne den 19. og 27. oktober 2021

MSC opfordrer til en hurtig indsats, da økologisk og økonomisk vitale fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav overudnyttes, fordi regeringerne i årevis ikke har kunnet blive enige om at tildele fangstkvoter på en måde, der sikrer disse bestandes fremtid.

Det Internationale Council for the Exploration of the Sea ( ICES), som yder videnskabelig rådgivning om bæredygtige fangstniveauer, har offentliggjort nye data, der viser, at de kombinerede kvoter for makrel, Atlanto-Skandiske sild og blåhvilling for 2021 igen blev fastsat over de videnskabeligt anbefalede grænser for året med henholdsvis 41 %, 35 % og 25 % (1). Disse grænser er sat for at sikre disse fiskebestandes levedygtighed på lang sigt, og en konsekvent overskridelse af dem bringer havets, økonomiens og levebrødets sundhed i fare.

MSC's analyse af dataene viser, at alene i de sidste seks år har de samlede samlede fangster af makrel, atlanto-scandisk sild og blåhvilling oversteget de bæredygtige niveauer med 34 %. Det er mere end 4,8 mio. tons fisk, som, hvis den videnskabelige rådgivning var blevet fulgt, burde have været efterladt i havet (2).

Fiskebestandene kan kollapse, hvis de overudnyttes i en lang periode, som det var tilfældet med Atlanto-Skandiske sild, der kollapsede i 1960'erne og tog 20 år at komme sig (3). Med hensyn til de data, som ICES har offentliggjort, tyder på en generel nedadgående tendens for alle tre pelagiske (lever i vandsøjlen fra havoverfladen og til lige før bunden) bestande i de seneste år. Især den Atlanto-Skandiske sildebestand er faldet i størrelse med 36% i løbet af det seneste årti (4).

Tilsammen udgør disse Nordøstatlantiske pelagiske fiskebestande en af de største fiskebestande i Europa og fiskes af nogle af de rigeste nationer i verden. Der har dog ikke været nogen kvotedelingsaftale for makrel i over et årti eller for sild siden 2012 eller for blåhvilling siden 2014 (5). I stedet fiskes disse fælles naturressourcer i henhold til kvoter, ensidigt fastsat af de enkelte nationer. Når kvoterne kombineres, overskrider de konsekvent de videnskabeligt anbefalede fangstgrænser for disse bestande.

MSC opfordrer politiske beslutningstagere fra fiskerinationer i det nordøstlige Atlanterhav til at nå frem til en fælles aftale om forvaltning af disse vigtige bestande på de kommende møder i kyststaterne mellem den 19. og 27. oktober 2021 (6). Denne aftale skal være i overensstemmelse med den nye videnskabelige rådgivning om fangstniveauer for 2022, som ICES offentliggjorde^den 30. september. Ellers, advarer det, kan det være ødelæggende konsekvenser for disse vigtige arter, havets biodiversitet og de fiskersamfund, der er afhængige af dem.

Erin Priddle, regional direktør for MSC Nordeuropa, udtaler: "Fiskebestandene strækker sig over en lang række internationale fiskerizoner, og som sådan er kvotedelingsaftaler mellem de vigtigste politiske aktører afgørende for at sikre, at der efterlades nok fisk i havet, så bestandene kan genopbygges. Klimaændringer gør kun denne opgave så meget desto mere presserende, idet bestandene skifter som reaktion på opvarmning af havene. Vi opfordrer derfor indtrængende fiskerilandene til at tilsidesætte nationale interesser og forpligte sig til bæredygtige forvaltningsforanstaltninger for disse bestande på det kommende møde i kyststaterne".

"Bæredygtigt, velforvaltet fiskeri beskytter ikke kun havets biodiversitet, de er også mere modstandsdygtige over for klimaændringer, hvilket giver større økonomisk sikkerhed. Selv om det enkelte fiskeri spiller en rolle, er internationalt samarbejde afgørende for at sikre en passende beskyttelse af disse bestande. Regeringerne har på offentlighedens vegne et ansvar for at beskytte vores oceaner for nuværende og kommende generationer."

Denne opfordring understøttes af store detailhandlere og skaldyr mærker. I et åbent brev til kyststaternes ministre, der blev sendt den 27. september, opfordrede et kollektiv på over 40 detailhandlere, fødevarevirksomheder og leverandører, herunder Aldi, Coop, Tesco m.fl. til konkret handling for at levere langsigtede forvaltningsstrategier for disse arter. Mange af underskriverne sagde, at de ville revurdere deres indkøbspolitikker, hvis den nuværende uholdbare situation fortsætter.

# SLUT #

Bemærkninger til redaktører

Makrel-, blåhvilling- og Atlanto-Skandiske sildebestande i det nordøstlige Atlanterhav deles af Den Europæiske Union (EU), Norge, Island, Rusland, Færøerne, Grønland og senest Storbritannien (Storbritannien), som krævede uafhængig kyststatsstatus i 2020. Disse stater udgør de kontraherende parter i den nordøstlige atlanterhavsfiskerikommission (NEAFC).

Da klare bestemmelser for fangst, videnskabeligt baserede fangstkvoter og samarbejde mellem alle stater er så vigtige komponenter i en effektiv og bæredygtig fiskeriforvaltning, er de også centrale krav i MSC-fiskeristandarden. Selv om mange fiskerier rettet mod pelagiske arter i regionen engang blev certificeret efter MSC's fiskeristandard, er de hver især blevet suspenderet i de senere år, indtil der kan opnås enighed om en international aftale om langsigtede forvaltningsforanstaltninger.

Referencer: